Forsyning og VE SKRIV UD

Brændeovne dækker varmeforbruget i næsten 400.000 boliger

af: Kasper Elton Jensen, 29-11-2016
Foto: Colourbox

En ny undersøgelse, som EA Energianalyse har lavet for Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, viser at det samlede forbrug af brænde var 22.900 TJ i 2015. Det svarer til varmeforbruget i knap 390.000 husholdninger. Undersøgelsen bygger på en ny og mere omfattende metode end tidligere.

Energistyrelsen og Miljøstyrelsen har fået opgjort forbruget af brænde og antallet af fyringsenheder til brænde i Danmark i 2015. Brændeforbruget er opgjort til 22.900 TJ svarende til varmeforbruget i knap 390.000 husholdninger, og undersøgelsen vurderer, at der er ca. 842.000 brændeovne, pejse og masseovne og omkring 46.200 brændekedler i boliger og fritidshuse i Danmark.

Det samlede forbrug af brænde i Danmark er 4 pct. højere i 2015 end i opgørelsen fra 2013, men forbruget er sammenligneligt med undersøgelsen fra 2011, hvor antallet af brændeovne m.v. var lavere, men hvor det gennemsnitslige brændeforbrug var højere. Svingningerne i antallet af brændeovne formodes i højere grad at skyldes opgørelsesmetode end en egentlig ændring.

Brændeovne er yngre end tidligere skønnet
EA Energianalyse vurderer, at der er ca. 842.000 brændeovne, pejse og masseovne i boliger og fritidshuse i Danmark. Omkring 88 pct. eller 740.000 af disse er brændeovne og pejseindsatser, mens resten udgøres af åbne pejse og masseovne. Det skønnes, at der findes ca. 46.200 brændekedler i boliger og fritidshuse. Dette tal anses for at være mere retvisende end tidligere undersøgelser, om end tallet fortsat er behæftet med en vis usikkerhed.

Undersøgelsen viser, at bestanden af anlæg gennemsnitligt er yngre end i 2013-undersøgelsen, idet ovne fra før 2005 udgør en mindre andel end i undersøgelsen fra 2013. Ændringen kan skyldes skiftet i undersøgelsens metode, men det kan også skyldes et øget fokus på behovet for skrotning af de gamle ovne, herunder Miljøstyrelsens skrotningsordning for brændeovne.

Du kan læse hele rapporten her.

Kilde: Energistyrelsen

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.