Forsyning og VE SKRIV UD

Energisektoren styrker sit cyberforsvar

af: Pressemeddelelse fra Energi-, forsynings- og klimaministeriet
Foto: Colorbox

Energisektoren er en livsnerve i det moderne samfund, så cybersikkerheden skal være i top. Det skal en række nye tiltag hjælpe med.

De seneste år er der set et forøget antal cyberangreb på kritisk infrastruktur, og Center for Cybersikkerhed under Forsvarsministeriet vurderede i september 2018, at cybertruslerne mod de danske energisektorer er tiltagende. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) præsenterer i dag en cyber- og informationssikkerhedsstrategi, der skal styrke energisektorernes værn mod cyberangreb. Strategien er udarbejdet i tæt samarbejde med energibranchen og bygger ovenpå det store arbejde, der allerede er gjort for at sikre en høj cyber- og informationssikkerhed i sektorerne.

”I en stadig mere digital tid er det vigtigt, at vi er bevidste om truslerne mod os. Energisektorerne er en af hjørnestenene i vores moderne samfund, og det er vigtigt, at sektorerne har det bedst mulige værn mod cyberangreb,” siger Lars Chr. Lilleholt.

Den nye cyber- og informationssikkerhedsstrategi kommer som led i regeringens bredere initiativ for styrket cybersikkerhed i de samfundskritiske sektorer, som også omfatter sundheds-, finans-, tele-, transport-, og søfartsområderne.

Der gennemføres 10 konkrete initiativer, der har fokus på at styrke samarbejde, kompetencer og procedurer i sektorerne. Blandt andet skal muligheden undersøges for at etablere en sektorspecifik IT-sikkerhedstjeneste, som i forskelligt omfang vil kunne samle kompetencerne inden for informations- og cybersikkerhed samt rådgive branchen og myndigheder.

”Vi har brug for digitaliseringen, men vi skal ikke være blinde for udfordringerne, som kan komme med den. Derfor er jeg rigtig glad for det store arbejde, som er lagt i den nye strategi, og jeg håber, den kan skabe rammerne for, at vores grønne og stabile energisystem bliver endnu mere sikkert,” siger Lars Chr. Lilleholt.

Se hele strategien her.

FAKTA: 

  • Cyber- og informationssikkerhedsstrategien for energisektorerne er udarbejdet af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i samarbejde med interessenter fra de danske energisektorer.
  • Den nye cyber- og informationssikkerhedsstrategi kommer som led i regeringens bredere initiativ for styrket cybersikkerhed i de samfundskritiske sektorer, som også omfatter sundheds-, finans-, tele-, transport- og søfartsområderne.
  • Center for Cybersikkerhed under Forsvarsministeriet vurderede i september 2018, at cybertruslen mod energisektoren er stigende, og at truslen fra cyberspionage og -kriminalitet er størst.
  • Initiativerne vil videreudvikle og styrke cybersikkerheden i sektorerne både proaktivt og reaktivt. Dette gøres ved at bl.a. styrke samarbejdet, højne kompetencerne og være aktiv internationalt med klare processer for cyberberedskabet i energisektorerne.

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.