Arkiv
Emner
Forsyning og VE SKRIV UD
Fjernvarmen bliver lidt billigere igen i år
Den gennemsnitlige, årlige fjernvarmeregning bliver lidt mindre igen i år – i et standardhus på 130 kvadratmeter betyder det en pris på 12.904 kr. for forbrugerne i januar 2020. Dette er et fald på 1,2 procent siden januar 2019, hvor prisen lå på 13.067 kr. Det viser Forsyningstilsynets nye prisstatistisk, som blev offentliggjort i går.
En krone sparet er en krone tjent. Dermed kan din pengepung nu lune sig ved, at varmeregningen gennemsnitligt er blevet mindre i år i forhold til sidste år.
Helt præcist ligger faldet på i gennemsnit 163 kroner om året for den gennemsnitlige husstand på 130 kvm med et varmeforbrug på 18,4 MWh årligt. Og hvis man kigger på det overordnet, så er det langt fra første år, at priserne på fjernvarme falder. I december 2013 var gennemsnitsprisen 13.882 kr., svarende til at fjernvarmeforbrugerne i gennemsnit har oplevet et prisfald på hele 7 pct. frem mod januar 2020.
Det generelle fald i prisniveau siden 2013 kan man se på grafen nedenunder, som er taget fra Forsyningstilsynets prisstatistik 2020.
Kilde: Forsyningstilsynets egne beregninger på baggrund af varmeforsyningernes indberettede budget og prisdata. Note: Priserne er gennemsnitspriser for de ca. 380 forsyninger, der indberetter til Forsyningstilsynet og har levering til slutbrugere, vægtet med forsyningernes forventede årlige varmesalg. De vægtede gennemsnitspriser er for et standardhus på 130 kvm hus med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. *Forsyningstilsynet er ikke i besiddelse af den vægtede gennemsnitlige fjernvarmepris for marts 2015.
** Enkelte forsyninger har indført sæsondifferentierede tariffer, hvilket indebærer, at der kan være mindre sæsonudsving i tallene.
Af figuren fremgår det også, at man fra slutningen af 2017 frem mod januar 2019 pludselig ser en betydelig, gennemsnitlig prisstigning, hvilket ikke stemmer overens med det ellers generelle prisfald, som vi har set tidligere samt det års prisfald på 1,2 pct. Hvorfor vi i år alligevel har fået et prisfald, og hvad der ligger bag prisstigningen forklarer direktør for Forsyningstilsynet, Carsten Smidt, over telefonen til Energiforum Danmark:
”En af årsagerne på prisudviklingen er, at man i januar 2019 fjernede elproduktionstilskuddet for 170 naturgasbaserede kraftvarmeværker. Bortfaldet af grundbeløbet faldt sammen med en stigning i priserne for opvarmning af et standardhuse blandt disse virksomheder på i gennemsnit 13,7 pct. fra december 2017 til januar 2019.”, fortæller Carsten Smidt.
Fjernelsen af elproduktionstilskuddet er også med til at forklare den prisreduktion, vi har set i løbet af det sidste års tid, fortæller Carsten Smidt:
Den pris, som vi tog udgangspunkt i for januar 2019, var relativt høj, men den nye statistik frem til januar 2020 viser nu, at de tidligere tilskudsberettigede værker i perioden siden har nedsat priserne med 3,7 pct.”, fortæller Carsten Smidt.
Ikke alles pengepung kan lune sig over besparelse
Men selvom en besparelse på 1,2 procent i første omgang lyder positivt, så er det langt fra alle, der skal glæde sig.
Den gennemsnitlige besparelse på 1,2 procent dækker nemlig over store forskelle i prisændringer, hvor nogen fra 2019 til 2020 har fået en prisstigning på 83 procent (Agersted Varmeværk), mens andre kan glæde sig over et prisfald på 30,5 procent (Brædstrup Fjernvarme a.m.b.a).
Og i absolutte tal, er der også stor forskel på de enkelte forsyningers prisstigninger og -fald. For selvom prisen på fjernvarme per januar 2020 lyder på 12.904 kr., så er der igen her stor prisforskel på den der betaler mindst og den der betaler mest for fjernvarmen.
Prisen for den billigste fjernvarmeforsyning er i 2020 nede på 7.400 kr. for en husstand på 130 kvm, mens prisen hos den dyreste fjernvarmeforsyning udgør 25.893 kr.
Der er altså nogen steder her i landet, hvor husmoderrådet om at spare på varmeregningen ved at skrue ned for varmen og i stedet tage en tykkere trøje på, i langt højere grad gælder end andre steder.
Et selvstændigt system
Disse prisforskelle kan ifølge Carsten Smidt blandt andet forklares ved, at de enkelte selskaber år for år selv beslutter hvor meget de vil afskrive på deres investeringer, om de vil, eller tvungent skal, foretage nye investeringer for at få maskineriet til at fungere, eller om de vil henstille midler nu til nye investeringer i fremtiden.
For fjernvarme hænger høje priser sammen med, at værkerne er små og nye - og dermed ikke betalt af. En anden årsag til prisvariationerne, som Carsten Smidt til slut nævner i telefonen, er også, at der er stor forskel på, hvor tæt bebygget de områder er, hvor vi bor:
”Det er ikke den eneste grund, men det er klart, at jo flere kunder, som forsyningsselskabet har per kilometer rør, desto billigere er det,” slutter Carsten Smidt.
Læs Forsyningtilsynets prisstatistik for 2020 her.
Følg Energiforum Danmark på de sociale medier
Se komplet oversigt over kurser og uddannelser
