Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen lancerede 17. september et tema på platformen Virksomhedsguiden. Temaet er en hjælp til virksomheder, der vil arbejde med grøn omstilling i deres forretning og ønsker overblik over de mange muligheder, der er for at få konkret hjælp i den enkelte virksomheds omstilling. Temaet er udviklet i samarbejde med erhvervshusene og Dansk Standard.
Virksomhederne er en central del af samfundets grønne omstilling, og derfor er det vigtigt, at de let kan finde hjælp og inspiration til at udvikle en grøn og bæredygtig forretning. Temaet er både en hjælp til dem, der finder det svært at gå i gang med at omstille sin forretning, og dem som allerede er i gang, men mangler at finde ud af, hvordan de fx skal kommunikere om deres grønne indsats.
Der er mange forskellige aspekter, som virksomheder skal være opmærksom på, når de arbejder med at udvikle en grønnere forretning. Derfor kan virksomhederne finde information på Virksomhedsguiden, der hjælper dem med grøn omstilling på tværs af deres forretning og med konkrete værktøjer til at reducere deres klimaaftryk.
Temaet Grøn og bæredygtig virksomhed tilbyder ved lancering:
Find temaet på Virksomhedsguiden
Temaet bliver løbende opdateret med vejledning om regler og grønne forretningsmodeller, et redskab til at beregne virksomhedens klimaaftryk og mulige greb til at reducere energiforbrug og ressourcespild.
Virksomhedsguiden er en fællesoffentlig digital erhvervsfremmeplatform, der tilbyder viden og værktøjer om start, drift og udvikling af virksomhed. For effektivt at matche virksomhedernes behov med relevante ydelser arbejder Virksomhedsguiden med løbende udvikling af temaspecifikke ydelser målrettet bestemte virksomhedsgrupper som fx virksomheder, der ønsker at bidrage til den grønne omstilling.