Som opfølgning på den politiske aftale om solceller i regioner og kommuner fra december 2020, bliver "Bekendtgørelse om undtagelse af visse kommunale og regionale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse" opdateret og præciseret.
Det betyder at regioner, på lige fod med kommuner, kan undgå kravet om selskabsmæssig udskillelse af deres solcelleanlæg, hvis anlægget opsættes i forbindelse med nybyggeri, er en del af den energirammeberegning, der ligge til grund for byggetilladelse, eller anlægget opsættes i forbindelse med gennemrenoveringer, der kan sidestilles med nybyggeri (og er en del af den energirammeberegning, der ligger til grund for byggetilladelsen).
Undtagelsen vil kræve en ansøgning om dispensation.
Du kan finde høringsmaterialet her.
Der er høringsfrist 4. juni kl. 12 og har du input til Energiforum Danmarks høringssvar, hører vi gerne om det senest 1. juni på info@energiforumdanmark.dk