SKRIV UD

Gyldent år for solcelleparker fortsætter ikke i 2023

af: Janne Roest-Madsen, 05-12-2022

I 2022 er det sket en tredobling i opsætningen af solcelleparker set i forhold til forrige år. Det er en god nyhed i bestræbelserne på, at gøre Danmark uafhængig af russisk gas. Dog forventes det, at den såkaldte producentbetaling vil sætte en stopper for den store stigning i opsætningen af solcelleparker i 2023, skriver Finans.   

Opbremsning i 2023
Der har været godt gang i opsætningen af solcelleparker i dette år. Faktisk svarer den nyopsatte solenergi i 2022 til omkring 400.000 danske husstandes strømforbrug. Men når året skifter fra 2022 til 2023, vil producentbetalingen ifølge Jan Vedde, bestyrelsesmedlem for Dansk Solcelleforening og senior product manager hos udvikleren European Energy, betyde en "voldsom opbremsning i udbygningen". Det fortæller han til Finans.

Producentbetalingen betyder, at omkostningerne ved at blive tilsluttet elnettet afholdes af udvikleren af solcelleparken og altså ikke længere af de danske ellkunder over PSO-afgiften. 

Producentbetaling påvirker kun på den korte bane
Det er ifølge myndighederne en mere effektiv udrulning af grøn energi, der ligger til grund for den nye producentbetaling, skriver Finans. 

Mens udviklerne er bekymrede, er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen mere fortrøstningsfuld. Han mener nemlig, at udbygningen i 2022 var ekstraordinær høj og at tallene for 2023 og 2024 stadig er høje. Det viser, at der stadig er en god forretning i at bygge solcelleenergi selv med de nye regler. Til Finans siger han om udviklerne: 

"De skal selv tage ansvar for, at der er økonomi i så store mængder solcellestrøm. For jeg har svært ved at se, at der skulle være efterspørgsel på så store mængder solcellestrøm". 

Den fungerende klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen har tidligere udtalt i en skriftlig kommentar til Finans, at det blot er på den korte bane, at de nye regler vil påvirke den grønne omstilling.  

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.