Politik og regler SKRIV UD

2030-planen og den grønne omstilling

af: Dorte Nørregaard Larsen, 08-11-2023
Foto: Colourbox

Det var en glad finansminister, der i går kunne præsentere regeringens 2030-plan, som fordeler det ekstra økonomiske råderum ud på en række vigtige områder, og der var bl.a. en nye reserve på 4,5 mia. kr. der skal gå til grøn omstilling.

I en pressemeddelelse skriver regeringen:

"En ekstrem sommer med skovbrande og oversvømmelser har gjort det helt klart, at der skal yderligere tempo på den grønne omstilling. Med det grønne råderum har regeringen og en række af Folketingets partier allerede afsat 53½ mia. kr. frem mod 2040. Dertil kommer, at regeringen i sin 2030-plan afsætter en ny reserve på 4¼ mia. kr. i 2030, som skal bruges til at investere yderligere i den grønne omstilling og i at udvikle velfærden."

Konkret indeholder planen, i følge Altinget dk, en række grønne initiativer:

  • I 2030 vil der være et grønt råderum på 2,5 milliarder kroner. 
  • Regeringen vil derudover afsætte en ny reserve på 4,5 milliarder kroner, som skal gå til investeringer i den grønne omstilling og velfærd.
  • Regeringen ønsker at indfri 2025- og 2030-målene blandt andet gennem reduktionsmålet for land- og skovbrugssektoren.
  • Regeringen ønsker at indføre en passagerafgift på flyrejser på gennemsnitligt 100 kroner. Pengene herfra skal gå til at indføre fuld grøn indenrigsflyvning i 2030.
  • Der skal arbejdes for 2040-mål i EU.
  • SVM-regeringen ønsker at gennemføre en lov om natur og biodiversitet, plante ny skov og lave nye tiltag for drikkevandsbeskyttelse.
  • 'Aftale om grøn omstilling' skal 'genbesøges', så dansk landbrug kan overholde grænserne for udledning af drivhusgasser og vandrammedirektivet. 


Disse planer modtages positivt over en bred kam, men Green Power Danmark savner dog, at man havde taget et livtag med elafgiften og siger i en pressemeddelelse:

Green Power Denmark kunne godt tænke sig, at der var fundet plads til at fjerne elafgiften i enten skatteudspillet eller 2030-planen.

– Vi har den højeste elafgift i Europa. Det er et kæmpe paradoks, da vi jo ønsker at bruge mere grøn el og mindre fossil energi. Hvis vi fjerner elafgiften, får forbrugerne flere penge mellem hænderne, og vi får lettere ved at gennemføre den grønne omstilling, siger Kristian Jensen.

Du kan se hele 2030-planen her

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.