SKRIV UD

Energispring & DEAS: Debatsalon om fremtidens krav til energieffektive og klimavenlige bygninger

af: Janne Roest-Madsen, 08-08-2023
Foto: Energispring og DEAS

Energispring og DEAS inviterer til Debatsalon om fremtidens krav til energieffektive og klimavenlige bygninger. Debatsalonen afholdes den 28. september på Frederiksberg og er åben for alle.   

Fremtidens krav til vores bygninger bliver mange. Hvad har vi i vente, og hvad kræver det af investeringer, når vores bygninger skal leve op til kommende klimakrav, imødegå ressourceknaphed og blive klar til en anderledes energiforsyning?

Én ting er sikkert - vi skal fortsat reducere energiforbruget i vores bygninger, også selvom energien er grøn.

Disse emner tager vi op på debatsalonen den 28. september, 12.30 - 17.00, hvor partnere i Energispring, Københavns teknik- og miljøborgmester, Line Barfod m.fl. deltager.

Energispring afholder debatsalonen i samarbejde med partneren DEAS. Vi skal debattere, hvad vi gør når:

• Klimaet møder os med nye krav til bygningerne?

• Ressourcerne bliver knappe, og vi skal spare på dem?

• Energiforsyningen ændrer sig radikalt i fremtiden og vi må tilpasse bygningerne?

Det skal vi høre oplæg om, og afslutningsvis skal et debatpanel med bl.a. teknik- og miljøborgmester Line Barfod diskutere, hvor stor villigheden er til at skifte gear og investere mere i at energieffektivisere bygningerne. Pisk eller gulerod?

Målgruppen for debatsalonen er partnere i Energispring, bygningsejere, ejendomsadministratorer, interesseorganisationer og andre interessenter indenfor branchen.

Dagens moderator er Mette Qvist, underdirektør i EjendomDanmark.

Praktiske informationer

Dato: 28. september 2023

Tidspunkt: 12.30 -17.00

Sted: DEAS, Dirch Passers Allé 76, 2000 Frederiksberg C

Tilmelding
Tilmeld dig debatsalonen ved at sende en mail til energispring@tmf.kk.dk
Oplys dit navn, mail og virksomhed

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.