Politik og regler SKRIV UD

Den grønne del af finansloven skaber grøn glæde

af: Jan V. Kriistensen, 11-09-2023
Foto: Colourbox

Regeringen har, i sidste uge, lanceret sit udspil til en finanslov, og med sig under armen havde finansministeren 1 mia. kr. til den grønne omstilling. Det får smilet frem både hos erhvervsorganisationer og de grønne brancher.

 

– Det her er en finanslov, der tager hånd om to af de største samfundsudfordringer: Klimakrisen og manglen på arbejdskraft. Hvis vi udmønter pengene på den rigtige måde, kan finansloven gøre Danmark grønnere og rigere, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

Af den grønne milliard vil regeringen blandt andet bruge 40 mio. kr. i 2024, 30 mio. kr. i 2025 og 20 mio. kr. i 2026 til at understøtte mere vedvarende energi på land. Derudover går der 300 mio. kr. til initiativer målrettet grøn omstilling af tung vejtransport, og der afsættes flere penge til afkoblingspuljen, der giver penge til, at husholdningerne kan komme af med deres naturgasfyr.

Den grønne milliard for også overordnet smil frem på læberne i Dansk Industri (DI)
- Regeringen rammer hovedet på sømmet, når erhvervsuddannelserne får et massivt tilskud frem mod 2030. Manglen på arbejdskraft er et af de allerstørste problemer i fremtiden, og særligt kommer vi til at mangle flere faglærte, når vi skal gennemføre den grønne omstilling, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

Forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen, glæder sig over, at regeringen vil styrke erhvervsskolerne, som fra 2030 og frem får 900 millioner kroner mere om året.
– Faglært arbejdskraft er spydspidsen i den grønne omstilling. Derfor er det meget positivt, at regeringen nu foreslår at investere massivt i erhvervsuddannelserne. Pengene falder på et tørt sted og bør bruges på at købe nyt udstyr til undervisningen og sikre bedre uddannelsesmiljøer og mere kvalitet i undervisningen, siger Claus Jensen.

Regeringen vil også permanentgøre muligheden for at tage en erhvervsuddannelse på 110 procent af dagpengesatsen i brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det er et vigtigt skridt, men der mangler lige nu nogle vigtige uddannelser på positivlisten, mener Metal.

– Vi ærgrer os dog over, at uddannelser som klejnsmed, køle- og automatiktekniker ikke er på positivlisten, som den ser ud nu. De uddannelser er meget vigtige for den grønne omstilling. Uden klejnsmede bliver der ikke sat vindmøller op, og uden køleteknikere er der heller ingen varmepumper. Vi håber derfor, at disse uddannelser kommer med på positivlisten, siger Claus Jensen.

Troels Blicher Danielsen er adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der organiserer størstedelen af det tekniske erhvervsliv:  
- De færreste kan efterhånden være i tvivl om, at klimakrisen er meget nærværende. Med det nye udspil sætter regeringen handling bag ordene, så vi næste år kan sætte endnu mere skub i at få erstattet olie, kul og gas med grønne energikilder. Med flere penge i afkoblingspuljen kan der komme turbo på husejernes lyst til at skrotte de gamle olie- og gasfyr, det øger også mulighederne for at bo og arbejde i hele landet.   

 

Faktaboks grøn finanslov
Kilde: Altinget

Miljø, klima og landbrug
230 millioner kroner til nye miljøinitiativer Pengene skal bruges i perioden 2023-2026 og blandt andet gå til overvågningen af den danske naturs tilstand og at styrke den grønne myndighedsbetjening.
381 millioner kroner til fødevare- og landbrugsområdet. Regeringen ønsker at bruge 381 millioner kroner i perioden 2023-2026 på indsatser på fødevare- og landbrugsområdet. Pengene skal blandt andet bruges på at styrke arbejdet for at fremmedyrevelfærd og et bæredygtigt fiskeri i Danmark. 

Nyt nationalt varslingssystem for oversvømmelser Regeringen foreslår at bruge cirka 190 millioner kroner i fra 2023 til 2026 på et nyt nationalt varslingssystem for oversvømmelser. Varslingssystemet skal gøre DMI i stand til at varsle hvor, hvornår og i hvilket omfang, der vil opstå oversvømmelser.
Statens biler skal være grønne. Med sit finanslovsforslag vil regeringen bruge 80 millioner kroner i perioden 2023-2026 på at omstille statens personbiler til emissionsfri, grønne biler.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.