Politik og regler SKRIV UD

Nyt fra EU - Standby-krav, nye krav energi- og miljøkrav til smartphones og høring om fastbrændselskedler

af: Dorte Nørregaard Larsen, 31-10-2023
Foto: Colourbox

I denne nyhed har vi samlet en række nyheder fra Eco-design området. Det handler om en høring vedr. ændringer i forhold til fastbrændselskedler, nye stand-by-krav i 2025 og og nye ecodesign- og energimærkningskrav for smartphones og tablets.

Direkte citeret fra Energistyrelsens nyhedsbrev om Ecodesign:


Høring vedr. fastbrændselskedler

Europa-Kommissionen har offentliggjort en høring med opfordring til indsendelse af dokumentation for følgende initiativer:

  • Gennemgang af ecodesignregulering vedrørende fastbrændsel til lokale rumvarmere. 
  • Gennemgang af ecodesign- og energimærkningsregulering for fast brændsel kedler.
  • Udkast til regulering af adgang til produktdatabasen EPREL og verifikation af leverandører ved kvalificerede elektroniske segl


Bemærk venligst, at høringen dækker over de indbyrdes forbundne initiativer for både miljødesign og energimærkning, og derfor er det tilstrækkeligt kun at give bidraget én gang. Dokumenterne er uploadet i Have-your-Say-portalen her:

 

Nye standby-krav finder anvendelse i 2025

Ecodesignkrav til slukket eller standby-tilstand for en lang række husholdnings- og kontorapparater har eksisteret siden 2008. Kravene er senere suppleret med krav til netværksstandby. Den nye forordning 2023/826 strammer disse krav og ophæver den nuværende forordning om standby og netværksstandby De nye krav finder anvendelse fra den 9. maj 2025 og erstatter den nuværende regulering. Indtil da gælder de nuværende krav fortsat.

Ud over skærpede krav udvides reguleringen til at omfatte flere produkter. Blandt de nye produkter er motordrevne bygningsdetaljer, såsom solafskærmninger og garageporte, og justerbare møbler herunder justerbare skriveborde.

Det er producenten, producentens juridiske repræsentant i EU eller importøren, der er forpligtet til at sikre, at de pågældende produkter opfylder alle krav og har dokumentation, når de markedsføres inden for EU.

Her kan du se mere om standby og slukket tilstand.

Her kan du se mere om netværksstandby.

 

Nye ecodesign- og energimærkningskrav for smartphones og tablets
Europa-Kommissionen har vedtaget produktforordninger for både ecodesign og energimærkning af smartphones og tablets. Dette betyder bl.a. at smartphones i fremtiden skal være forsynet med et energimærke, ligesom der bl.a. stilles krav til batteriernes levetid og tilgængeligheden af reservedele.

De nye forordninger er hhv. forordning 2023/1669 om energimærkning af smartphones og tablets og forordning 2023/1670 om ecodesign for smartphones og tablets. Begge forordninger er trådt i kraft og finder anvendelse fra den 20. juni 2025, med undtagelse af art. 6 i forordning 2023/1670, der fandt anvendelse den 20. september 2023.

Energistyrelsen opfordrer abonnenter til at invitere aktører i deres netværk, der vil blive berørt af de nye krav til smartphones og tablets, til at abonnere på nyt om ecodesign, hvor vi fremadrettet vil opdatere om de nye krav for smartphones og tablets.

Du kan læse mere om energimærkning og ecodesign af smartphones og tablets på energistyrelsens hjemmeside.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.