Politik og regler SKRIV UD

Regeringen dropper 19 grader, men opfordrer til at fastholde energibesparelser

af: Dorte Nørregaard Larsen, 26-09-2023
Grafik: Energiforum Danmark

I en pressemeddelelse oplyser Klima-, Energi- og forsyningsminister Lars Aagaard at man ophæver sidste års instruks om 19 grader i statens bygninger, men opfordrer til at man stadig holder øje med energiforbruget. 

Medlemmerne i Energiforum Danmarks Kommunenetværk, diskuterede allerede 18. september hvordan man kunne fastholde de gode resultater fra sidste vinter:

  • Enkelte kommuner gentager 19 grader af økonomiske eller klimamæssige årsager
  • En del kommuner nedsætter temperaturen, men mere varieret og typisk til 20 grader i aktive miljøer (skoler m.v.) og 21 i kontorer og lign
  • Sidste års indsats har givet energibesparelser hele vejen rundt typisk 7-10% men også helt op til 20%. Det skal dog ses i lyset af at de 19 grader blev suppleret af en række andre tiltag:
    • Indregulering og fejlretning
    • Trimning af cts
    • Forkortede opvarmnings intervaller og ventilationsperioder
    • Forkortet varmesæson
    • Nye procedure med bedre inddragelse af driftsfolk
    • Adfærdskampagner – fx energijagten hvor gode forslag udløste chokolade
  • På mødet kom der en række gode råd:
    • Husk at kommunikere tydeligt om målet og giv rum for utilfredshed, det lyder bedre at sige vi varmer op til… fremfor at vi skruer ned på…
    • At følelsen af træk/kulde måske kan ordnes ved at flytte rundt på siddepladser
    • Inddrag driftsfolkene, motiver, uddan og inspirer
    • Politisk opbakning gør tingene letter, men overlad ikke alle detaljerne til politikkerne
  • Og en række advarsler:
    • At ændringerne ikke medfører bøvl og mistrivsel der overstiger gevinsten
    • Undgå energimord, fx at ventilationen køler ned mens varmeanlægget varmer op, eller at kølingen begynder hvis man når over 19-20 grader.

 

 

 

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.