Inspiration SKRIV UD

Kunstig intelligens og klimaberegninger hitter i byggebranchen

af: Dorte Nørregaard Larsen, 07-02-2024
Foto: Colourbox

For andet år i træk har Contech stået i spidsen for en analyse byggebranchens modenhed ift. grøn omstilling samt hvordan digitalisering, bæredygtighedsfremmende teknologi, kompetencer, ledelsesfokus og samarbejde spiller ind som midler til målet om at reducere byggeriets klimabelastning. 

Analysen er udført i samarbejde med Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen Rådgivende Ingeniører (FRI), DI Byggeri, TEKNIQ, WE BUILD DENMARK, Rådet for Bæredygtigt Byggeri og Molio.

Hovedresultater for 2024

Hovedresultaterne er i følge Molios Hjemmeside:

Sammenlignet med nulpunktsmålingen i 2023 er der særligt to tal, der er værd at bide mærke i: på ét år er brugen af kunstig intelligens firdoblet, og antallet af virksomheder i bygge- og anlægsbranchen der laver klimaberegninger er steget med 27%.

1.januar 2023 blev der indført nye krav i Bygningsreglementet, der betød at man på alle nye bygninger skal udføre en LCA, der dokumenterer en bygnings klimapåvirkning. Dette har medført en markant stigning i brugen af LCA på nybyggeri, hvor 84% af de deltagende virksomheder svarer, at de nu udarbejder LCA ved flere af deres projekter. Det er en markant stigning fra 67% i sidste års måling, der blev foretaget, kort før loven trådte i kraft.

Og selvom det endnu ikke er lovpligtigt at udarbejde LCA på renoveringsprojekter, viser Byggeriets Modenhedsmåling, at det store arbejde med LCA har haft en afsmittende effekt på området for renoveringer. I 2024 svarer 63%, at de laver LCA på renoveringsprojekter sammenholdt med 48% i 2023. 

Byggeriets Modenhedsmåling 2024 har også en anden højdespringer, nemlig anvendelsen af avanceret teknologi. 21% af de adspurgte virksomheder svarer i 2024-målingen, at de anvender kunstig intelligens (AI) i deres arbejde, sammenlignet med blot 5% sidste år. Af de 21% svarer knap en tredjedel, at de bruger AI-modeller udviklet specifikt til branchen, mens en tredjedel træner egne AI-modeller. 86% anvender generelle modeller såsom ChatGPT, Dall-E og Midjourney.

 

Læs mere om analysen her.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.