Russisk rumlen i den arktiske region
af: Malene Bugge Larsen, projektleder, Gate 21
Efter en årrække præget af russisk fravær i Arktis er Rusland igen begyndt at røre på sig. Landets officielle Arktisstrategi blev senest opdateret i 2013 og markerer startskuddet på en fornyet interesse for regionen, dets naturressourcer og potentielle søfartsruter.
Det russiske paradoks
Arktis er rig på naturressourcer. Regionen skønnes at indeholde 30 % af verdens uopdagede naturgas og 13 % af verdens uopdagede olie - og mere end halvdelen af olien er placeret på russisk territorium.
Potentielle nye skibsruter åbner desuden op for en ny infrastruktur i den arktiske region.
Mere aktivitet kan betyde større økonomisk vækst – og det er en af hovedårsagerne til Ruslands interesse i den arktiske region.
På den anden side vil større aktivitet i regionen gøre det vanskeligere for Rusland at overvåge andre staters bevægelser og aktiviteter.
En mere aktiv tilstedeværelse kræver militær styrke, og derfor er Rusland interesseret i at udvide antallet af militære baser i den russiske del af Arktis. Baserne skal kontrollere og overvåge den strategiske position i regionen og beskytte økonomiske interesser - men uden at opfordre til militær optrapning.
Stabilitet og samarbejde
Økonomisk vækst og modernisering af det russiske militær kommer ikke af sig selv.
Som det ser ud i dag, har Rusland ikke den økonomiske kapacitet til at investere de summer, det kræver at udvinde naturressourcerne. Derfor er udenlandske investeringer en nødvendighed, og der er samtidig behov for udenlandsk ekspertise og udveksling af know-how.
En forudsætning for at tiltrække udenlandske investorer er imidlertid, at regionen er stabil. Derfor er et vigtigt element i Ruslands arktisstrategi at sikre stabilitet og samarbejde i den arktiske region.
Udover at sikre stabilitet i regionen - for herigennem at skabe de nødvendige betingelser for at kunne udnytte regionens naturressourcer og søfartsruter - skal Ruslands samarbejdsorienterede politik også tjene til at mindske andre staters, i særlig grad USA’s, indflydelse.
Foto: Colourbox
Forventning om stabil fremtid
Den arktiske region har indtil nu været præget af stabilitet, selvom de samme arktiske stater er i konflikt uden for ikke-arktisk territorium. Men vil det fortsætte på den måde?
Succesen med at balancere militære investeringer med den samarbejdsprægede indsats taler for, at Rusland vil fortsætte samme politik. Samtidig er Ruslands økonomiske fremgang af afgørende betydning, fordi den også tjener som forudsætning for at opnå militær magt. Det peger i retning af, at Rusland - i hvert fald på kort sigt - vil arbejde for, at regionen forbliver stabil.
Omvendt vurderer kritikere, at der gradvist kan ske en ”spill-over” fra andre konflikter til den arktiske region. Samtidig kan yderligere pres fra vesten udfordre samarbejdsstrategien og medføre et skift i Ruslands arktispolitik.
Hvad der sker, vil fremtiden vise. Forventningen er dog, at Rusland vil fortsætte med sin nuværende Arktispolitik, som både Rusland selv og de andre arktiske stater har mest nytte af.
Rusland er med sine omtrent 144 mio. indbyggere og 17,075 mio. km² arealmæssigt det største land i verden. Arktis udgør en vigtig del af det russiske territorium med 9 mio. km².
Arktis er et område på flere millioner km2, der ligger omkring Nordpolen, omgivet af Polarhavet, Beringshavet og Nordatlanten. Det omfatter store land- og havområder, der hører under Grønland, Canada, USA/Alaska, Rusland samt den nordligste del af Island og Norge.
Kilde: økolariet.dk
