En god indeklimakvalitet i vores bygninger giver mange fordele både for sundhed, indlæring, produktivitet. Alle disse fordele har en betydelig værdi både for den enkelte bruger af bygninger og for samfundet. 

Der er gennemført mange undersøgelser, som generelt dokumenterer ovenstående, men fortsat uden at den erhvervede viden er slået igennem via konsekvent samtænkning af fordelene for bygningers kvalitet, energibehov og indeklima ved renoveringer. 

Det er derfor positivt, at der nu i Bygningsdirektivet står, at nulemissionsbygninger skal opnås senest i 2050 under hensyntagen til ”kravene til indeklimaets kvalitet”. 

Indeklima skal med i energiattesten

I artikel 19 stk. 5 om Energiattester står der endvidere:  

”Energiattesten skal indeholde anbefalinger om omkostningseffektiv forbedring af den energimæssige ydeevne og reduktion af driftsrelaterede drivhusgasemissioner samt forbedring af en bygnings eller bygningsenheds indeklimakvalitet ” 

Dette krav er positivt, men rejser dog en række spørgsmål.  

For hvordan kortlægges bygningens indeklima som grundlag for angivelse af anbefalinger til forbedring, hvilke eksperter kan gøre dette, og hvordan skal effekten af en anbefaling til forbedring angives? 

Minimumskrav til indeklimaet skal fremover opfyldes

Artikel 11 om Tekniske bygningsinstallationer foreskriver nu at medlemsstaterne fastsætter krav til indeklimaets kvalitet i bygninger, og i mange tilfælde skal indeklimaets kvalitet overvåges og systemerne skal regulere efter behovet.  

Dette gælder f.eks. for nulemissionsbygninger, bygninger der undergår en større renovering og bygninger hvor der er krav om installation af bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer.  

Oplysning omkring disse krav bør helt naturligt indgå i energiattesten for at sikre overholdelse af kravene og for at sikre den nødvendige og oplagte sammentænkning af energieffektivisering og indeklima. 

Energieffektivitet og indeklima skal samtænkes

I rigtig mange renoveringer vil det ikke være meget dyrere at forbedre indeklimaet samtidig med, at der alligevel skal gennemføres aktiviteter i bygningen for at reducere bygningens energibehov. 

En ekstraomkostning for en forbedring at indeklimaet vil indgå i beregningen af rentabiliteten af den samlede indsats.  

For at balancere dette bør der skabes en national indsats med angivelse af samhørende standardværdier for den positive økonomiske effekt af forbedringen af indeklimaet, så både omkostning og fordel ved forbedret indeklimakvalitet kan medregnes i rentabiliteten af en samlet indsats? 

Direktivet stiller ikke krav til de tekniske eksperter om at erhverve sig viden om indeklimaet, som forudsætning for at give anbefalinger til forbedring, selv om det synes svært at give anbefalinger til forbedringer af indeklimaet uden betydeligt kompetence.  

Endelig kræver direktivet, at energimærkningen skal være økonomisk overkommeligt.  

Der skal skabes et dansk grundlag for inddragelsen af indeklimaet

Inddragelsen af hensyn til god indeklimakvalitet i Bygningsdirektivet giver god mening og kan betragtes som et første udspil, som forventeligt kan og vil blive yderligere udfoldet med egentlige krav ved den næstfølgende revision. 

Dette peger på, at der i medfør af det just vedtagne Bygningsdirektiv skal leveres en national indsats for uddannelse og certificering af eksperter og en fastlæggelse af nationale grundmetoder og basisværdier for inddragelse af indeklimakvaliteten i energimærkerne for at holde omkostningen på et overkommeligt niveau. 

Til hjælp for denne opgave er der behov for, at der nationalt udarbejdes vejledning om: 

• Relevante indeklimaparametre 
• Kortlægning af bygningens eksisterende indeklima på en enkel måde for at skabe et grundlag for at give anbefalinger til forbedring af indeklimaet 
• Strategier for samtænkning af indsatsen fra både reduceret energibehov og forbedret indeklima i samme renovering med samlet økonomisk fordel  
• Basistal for den økonomiske værdi af en forbedret indeklimakvalitet til brug for den samlede rentabilitetsberegning 

Med en opgradering af energikonsulenternes viden og en række nye nationale værktøjer til identifikation af indeklimaforbedringsmuligheder og en økonomisk standardprissætning af disse vil de nye krav i Bygningsdirektivet kunne føre til mærkbare forbedringer af indeklimaet og reduktion af energibehovet på en samlet økonomisk rentabel måde. 

Årstema: Trillebøren af nye regler fra EU - hvad betyder det i praksis?

Med et nyt bygningsdirektiv og energieffektiviseringsdirektiv, venter en hel branche med tilbageholdt åndedræt på hvilke konsekvenser det får i en dansk kontekst. Nogen håber på minimumsimplementering og andre håber på visionære regler der bliver løftestang til bygninger med godt indeklima og lavt energiforbrug. 

Med årstemaet prøver vi at blive klogere på muligheder og udfordringer og at holde læserne opdaterede.

Læs evt. marts-nummeret af magasinet, hvor der en række gode baggrundsartikler