Tekniske servicemedarbejdere i kommunernes offentlige ejendomme mangler alt for ofte stadig viden og værktøjer til at løfte deres driftsopgaver til nye og mere energibesparende højder.  

Det problem har Ishøj Kommune forsøgt at løse med en interaktiv guide, et årshjul, der beskriver alle faste opgaver i bygningsdriften, samt med implementeringen af farvede plastikbrikker på de tekniske installationer i varmecentralen i de offentlige bygninger, som med simple og konkrete forklaringer beskriver, hvordan installationerne skal driftes.  

Det arbejde har vi skrevet om i en artikel fra november-udgaven af magasinet.  

Energiforum Danmark har fanget Pelle Wegeberg, der er energikonsulent hos Ishøj Kommune, til en snak om, hvordan arbejdet med at løfte servicemedarbejdernes kompetenceniveau ser ud her et halvt år efter.  

“Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at vi har flyttet bjerge med den her indsats. Nogle af vores serviceteknikere har taget imod de her nye værktøjer med kyshånd, andre har trukket på skulderen af dem, og så har vi også enkelte, som nærmere er blevet  irriteret over at få denne tilføjelse til deres arbejdsportføje”, siger han og fortsætter:   

“Det kan være svært at finde ressourcerne til at varetage de her daglige opgaver i driften, og den kritik forstår jeg godt. Skal indsatsen bære frugt, er det essentielt, at de tekniske servicemedarbejdere får den rigtige støtte på uddannelses- og ledelsesniveau”, siger Pelle Wegeberg.  

Debat om lokal driftoptimering er afgørende

Et af de værktøjer, som Ishøj Kommune har taget i brug for at klæde deres tekniske servicemedarbejdere på til at drifte bygningerne mere energieffektivt, er en interaktiv driftsguide udarbejdet af Transition.  

Driftsguiden er et PDF-dokument på over 70 sider, der guider servicelederne i indstillinger, regulering og drift m.m. af de tekniske anlæg i ejendommene.  

Som konkret arbejdsværktøj har guiden vist sig at være for generel. Der er brug for at fintune guiden til at passe på de specifikke udfordringer, som den enkelte servicemedarbejder støder på ude i sin bygning, forklarer Pelle Wegeberg. 

“Det nytter ikke noget at copy-paste guiden én til én og arbejde ud fra de generelle betragtninger i skrivet. Man er nødt til at gå kritisk til værks og gå ned i hver enkelt punkt og vurdere: Er det her noget, vi vil prioritere i vores drift af bygningen? Giver det mening for os, eller skal det gøres på en anden måde? Har vi en løsning lokalt i vores kommune, som vi med fordele kan tage i brug i stedet?”, siger Pelle Wegeberg. 

Som starting point for en bredere samtale om bygningsdrift har den interaktive guide dog vist sig at være et glimrende værktøj, fortæller han:  

“Guiden har åbnet op for nogle vigtige samtaler om drift og teknik i det hele taget, som har tvunget mange af vores tekniske servicemedarbejdere til at tage stilling til, hvordan de reelt set ønsker at drifte bygningen”.  

Drømmer om at skræddersy uddannelse til lokale medarbejdere

Efter at have kørt med projektet i noget tid, står det klart for Pelle Wegeberg, at det næste skridt i processen med at styrke den daglige drift af bygningerne i Ishøj Kommune, er en opkvalificering af medarbejderne.  

“Hvis vi alvor skal ud over rampen, skal vores medarbejdere uddannes i højere grad til at tænke energieffektivitet ind i driften. Og her gælder det samme som for brugen af den interaktive driftsguide, årshjulet og driftsbrikkerne: uddannelsen skal skræddersys til de lokale forhold, der gør sig gældende for de tekniske servicemedarbejdere i vores kommune. Optimalt set taler vi om en uddannelse, som tager udgangspunkt i den enkelte ejendom, så den så den enkelte tekniske serviceleder får undervisning i sit eget anlæg”, siger Pelle Wegeberg. 

Alt for ofte er kurser om driftsoptimering for generelle til at deltagerne får brugbare, konkrete værktøjer med hjem i bagagen. Det kan med andre ord være svært at oversætte den viden, man får på et kursus, til praktikken hjemme i bygningen.  

“Jeg har oplevet så mange gange, at tekniske servicemedarbejdere kommer på et kursus, hvor de får undervisning i fx drift af en varmepumpe , selvom de har fjernvarme eller gas. Det er nærmest spildt tid. Optimalt set skal de undervises i deres egne anlæg”, fortæller han.

I Ishøj er man derfor lige nu ved at “afsøge markedet” for kurser, der kan være relevante for kommunens i alt 10-12 tekniske servicemedarbejdere.

Drømmen er at skræddersy en uddannelse, der blander undervisning med sidemandsoplæring, hvor tavleundervisningen suppleres med ‘hands on’ oplæring af den enkelte servicemedarbejder lokalt ude ved hans eller hendes bygning. 

“Jeg ved ikke, om der skal rotationsordninger til, hvor de forskellige tekniske servicemedarbejdere besøger hinanden og gennemgår installationerne, eller om der skal hyres konsulenter ind, som kommer ud og snakker med dem om deres arbejde på fast basis”, siger han og fortsætter: 

“For at finde den optimale læring er det vigtigt at kende deres hverdag, og det sker ikke, hvis man sidder bag sit skrivebord og ikke kommer ud og oplever deres daglige udfordringer – og ikke mindst hører om de spørgsmål og prøvelser, de har. Det er netop den snak, man tager med sine lokale tekniske servicemedarbejdere, der kan gøre hele forskellen. Det er i hvert fald min erfaring”, siger han. 

Den lokale tekniker spiller en vigtig rolle i driften

Bygningsdriften bliver i stigende grad centraliseret og automatiseret i disse år. Og selvom det bestemt har sine fordele ift. at højne energidriften, så stiller det de tekniske servicemedarbejdere over for nogle udfordringer, som man bliver nødt til at tackle. 

“Der er store potentialer i automatik, helt sikkert, men vi er svunget så langt over i en teknologibegejstring, hvor alting skal være automatiseret, at vi risikerer at tabe de lokale teknikkere. Og det er et problem, som jeg synes fortjener at blive debatteret”, siger Pelle Wegeberg og fortsætter: 

“Mange af vores bygninger har de samme vilkår rent teknisk set, men de driftes vidt forskelligt alt efter, hvor aktiv den tekniske serviceleder er. Det ses tydeligt på de enkelte bygningers energiforbrug. Jo mere engageret den tekniske servicemedarbejder er i sit arbejde med den daglige drift, desto større er energibesparelserne typisk også. Det er i hvert fald en misforståelse at centralisering og automatisering af driften kan stå alene”, siger Pelle Wegeberg. 

Han mener, at man risikerer at gå glip af et stort potentiale ved at skrive den lokale tekniker ud af ligningen og fokusere udelukkende på automatik.  

“Den lokale tekniker har bare en viden, som ingen andre har. De ved, hvornår skolen er lukket, og hvornår der er overbelastning på nogle lokaler i bygningen. Dermed kan de også finjustere på teknikken, som automatikken ikke kan”, pointerer han.