Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Energiforum 2025
  3. · Onsdag: Spor 3A: Fra energimærkning og energidata til handling

Spor 3A: Fra energimærkning og energidata til handling

Onsdag den 5. marts 2025, 9.30 - 12.00

Energimærkerne er langt fra det perfekte grundlag til at lave en strategi for klima, indeklima og energieffektivitet i sin bygningsportefølge, og et superdetaljeret, forkromet og opdaterede overblik over energiforbruget og dets delelementer hører også til sjældenhederne.

Men man skal også passe på, at det perfekte ikke står i vejen for det gode!

For selv om man ikke på decimaler kender fordelingen mellem ventilation og belysning, så kan man komme langt med de data, man har. Sidst men ikke mindst er der meget, der tyder på, at energimærkningen bliver målestokken for den renoveringsindsats, der skal ske i offentlige bygninger ifølge Energieffektiviseringsdirektivet. Så der er god grund til at få styr på energimærkningen, og hvordan data i mærkningen kan aktiveres.

På spor 3A har vi derfor samlet inspiration til, hvordan man ved hjælp af de data, man har, skaber overblik og handling. Vi har samlet 3 gode cases, og der er god tid til erfaringsudveksling og debat.

09.30 Velkomst og introduktion 

Mathias Holstmark 1600X900

09.35 Energimærkning, en del af den strategiske energiledelse

Hør, hvordan Frederikshavn Kommune inddrager energimærkningen aktivt i deres strategiske energiledelse.

v/ Mathias Holst Mark, Frederikshavn Kommune

Alaedin Seyedi 1600X900

10.00 Fra død pdf til dynamisk værktøj

Hør, hvordan Bygningsstyrelsen bygger oven på energimærkningen, så det bliver et dynamisk værktøj, der kan bruges til at planlægge og dokumentere indsatsen med at renovere og energieffektivisere bygningsmassen. Både i forhold det politiske opdrag og den praktiske organisering.

v/ Alaedin Seyedi, Bygningsstyrelsen

10.30 Pause i udstillingen 

TBA Energiforum2025 1600X900

11.00 Energimærkningen som et pejlemærke for grøn omstilling i de kommunale ejendomme 

Hør, hvordan Middelfart Kommune bruger energimærkningen som et af pejlemærkerne, når der skal renoveres, vedligeholdes og optimeres 

v/ TBA

11.30 Erfaringsudveksling i mindre grupper med opsamlingskort

11.50 Opsamling i plenum

12.00 Frokost i udstillingen