Online morgenkaffemøde: Bygninger i forfald for 110 mia. kr. – og prisen stiger
Gratis for alle
- - Online morgenkaffemøde
- - Renovering
- - vedligehold
Bygninger i forfald for 110 mia. kr. – og prisen stiger
I efteråret 2024 udgav FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører) fire rapporter der til sammen gav en ”State of the nation” for infrastruktur i Danmark. Rapporten om bygninger var alarmerende: Når det kommer til de offentlige bygninger i Danmark, estimerer FRI, at der er et samlet efterslæb på mindst 110 mia. kr. i arbejdet med at renovere og fremtidssikre skoler, sygehuse, kaserner, børnehaver, vuggestuer, almene boliger med mere.
Henrik Garver direktør i FRI siger ligefrem: - Rent samfundsøkonomisk er det tæt på at være en katastrofal prioritering, at lade den offentlige bygningsmasse forfalde i den grad, som vi har set det i de seneste to årtier. Det er rundt regnet fem gange dyre at udskyde udbedringer af bygninger end at passe godt på dem. Derfor kan det undre, at vi bliver ved med at se dette efterslæb…..
På dette morgenkaffemøde uddyber Henrik Garver disse synspunkter og giver os baggrund og anbefalinger til inspiration.
Så skænk en god kop kaffe eller te, og start dagen med at blive klogere på, vedligeholdelsesefterslæbet på bygningsområdet.
Det er gratis at deltage men kræver tilmelding
Energiforum Danmarks online morgenkaffemøde
Den sidste onsdag i måneden inviterer Energiforum Danmark på online morgenkaffemøder.
Konceptet er enkelt. Du sørger for morgenkaffen - Vi sørger for et fagligt relevant indspark på tre kvarter.
Måske er du også interesseret i følgende events: