Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Events
  3. · 27-11-2024 Online morgenkaffemøde: Energi indenfor planetære grænser

Online morgenkaffemøde: Energi indenfor planetære grænser

Onlinemorgenkaffemøde 900X510
Åben
Dato og tidspunkt
27. nov. 2024
08.30 - 09.15
Tilmeldingsfrist
27. nov. 2024, 09.30
Lokation
Online
Pris

Gratis for alle

Emner
  • - Online morgenkaffemøde
  • - energiforsyning
  • - Grøn omstilling
Arrangør
Energiforum Danmark

Energi indenfor planetære grænser

Fossilfri energiforsyning er en vigtig del af den grønne omstilling, men kan Danmark blive fossilefri og have et energisystem, der holder sig inden for de planetære grænser?

Rådet for Grøn Omstilling har i en ny rapport opstillet et transformationsscenarie for Danmark, der præsenterer et realistisk og økonomisk ansvarligt bud på, hvordan Danmark kan udfase den fossile energi i alle dele af samfundet.

I rapporten anbefaler RGO, at Danmark nidobler sin produktion af sol- og vindenergi frem mod 2040 og laver en meget hurtigere elektrificering af vejtransporten, af varmeforsyningen og af industrien.

Samlet set er det billigere for samfundet end, hvis man holder fast i den langsommere omstilling, som regeringen lægger op til i sin klimapolitik. Alene i vejtransporten kan en hurtig elektrificering spare omkring 7,1 mia. kr. i 2040.

Rapporten tager fat i store udfordringer, der ofte bliver overset eller udeladt i dansk klimapolitik: Afbrænding af store mængder fast træbiomasse til bl.a. el og varme, udledningerne fra den internationale luft- og skibsfart og den indlejrede CO2.

På dette morgenkaffemøde fremlægger og debatterer direktør Bjarke Møller fra Rådet for Grøn Omstilling scenarierne.

Så skænk en god kop kaffe eller te, og start dagen med at blive klogere på vejen til en energiforsyning inden for de planetære grænser.

Det er gratis at deltage med kræver tilmelding

Energiforum Danmarks online morgenkaffemøde

Den sidste onsdag i måneden inviterer Energiforum Danmark på online morgenkaffemøder.

Konceptet er enkelt. Du sørger for morgenkaffen - Vi sørger for et fagligt relevant indspark på tre kvarter.

Måske er du også interesseret i følgende events:

Onlinemorgenkaffemøde 900X510
Åben
26. feb. 2025, 08.30 - 09.15
Energiforum Danmark Online
Online morgenkaffemøde: Bygninger i forfald for 110 mia. kr. – og prisen stiger
Onlinemorgenkaffemøde 900X510
Åben
26. mar. 2025, 08.30 - 09.15
Energiforum Danmark Online
Online morgenkaffemøde