21 anbefalinger til bedre energimærkning for professionelt drevede bygninger

Der er meget der tyder på, at energimærkningen bliver en vigtig målestok for renoverings- og energioptimeringsindsatsen i fremtiden. Det kalder på en række forbedringer af mærkningen, især for de store professionelle bygninger. 

Det er udgangspunktet for den analyse som de seks organisationer har fået lavet og som udkom i dag.

Du kan læse rapporten her.

Tre hovedanbefalinger

Rapporten er baseret på en lang række aktør-interview og har tre hovedanbefalinger og 21 delanbefalinger:

Et segmenteret mærke, inddelt efter behov

• Et mærke for enfamilieshuse, som er rettet mod salg og som giver en enkel og let forståelig vurdering
  af boligens energistandard og indeklima samt forslag til forbedringer på kort sigt og – på længere sigt – forbedringer, der retter sig mod at løfte boligen til en energistandard og en standard for indeklima, der opfylder målsætningerne i bygningsdirektivet. En mere enkel model for enfamiliehuse
  kan sikre, at omkostningsniveauet for mærket står i forhold til værdiskabelsen.
• Et mærke for store bygninger, som ikke kun anvendes som en statisk vurdering ved salg, men også som et redskab til løbende vedligeholdelse og optimering af bygningens energiforbrug med målet om at opfylde målsætningerne i bygningsdirektivet.
• Igangsætte en analyse af, hvordan IT-værktøjerne til udarbejdelse af energimærker kan skræddersys til de to kategorier.
• Skærpe kravene til konsulenter, der gennemfører energimærkningen af store bygninger.

Et aktivt operationelt og retvisende mærke

• Skabe et mere ægte digitalt mærke for etageboliger og kontorer, som kan spille en aktiv rolle i bygningens drift, vedligeholdelse samt udvikling og for eksempel bruges i forbindelse med energiledelse og som en del af beslutningsgrundlaget for fremtidige investeringer.
• Den eksisterende adgang til data og til bearbejdning af data via kommercielle programmer kommunikeres
  mere tydeligt til især segmentet af professionelle bygningsejere og administratorer, der ønsker at bruge data fra energimærket i forbindelse med bygningers drift, vedligehold, i forbindelse
  med energiledelse og som en del af beslutningsgrundlaget for fremtidige investeringer. Det kan fx ske via Energistyrelsens hjemmeside, men mere proaktive kommunikations- og vejledningsaktiviteter
  rettet mod de professionelle bygningsejere og administratorer bør også overvejes.
• Energistyrelsen understøtter arbejdet med øget brugervenlighed for bygningsejerne, der bør have
  let adgang til alle data fra energimærket via API og til at koble disse data med faktisk forbrug, vejrprognoser, BBR, energipriser mm.
• De kommercielle aktører opfordres til at promovere funktioner som sliders, der giver bygningsejeren
  mulighed for at beregne energiforbrug med ændrede standardparametre, f.eks. ved konkrete renoveringstiltag som ændring af U-værdi for udvalgte dele af klimaskærmen, ændring af driftsenergibehov for installationer, ændring af beboerantal per arealenhed, indetemperatur, vejrforhold mv.
• Tillade energimærket at fungere som et dynamisk værktøj, der kan opdateres, efterhånden som energiforbedringer bliver implementeret, hvilket sikrer, at bygningen forbliver energieffektiv over tid.
• Give mulighed for at bygningsejere løbende ajourfører energimærket til eget brug. Ved mindre reparationer og renovering skal det være muligt for bygningsejer at uploade dokumentation i form af fx regninger for udført arbejde. Den officielle mærkning kan herefter opdateres via et samarbejde
  mellem bygningsejer og konsulent, evt. med inspiration fra revisionsverdenen.
• Igangsætte et eftersyn af beregningskernen i beregningsprogrammet mhb. på en justering efter
  nyeste forskning på området.
• Sikre forbedret kvalitetskontrol af mærkninger, evt. ved indførelse af en ”spærremekanisme”, der forhindrer fejlindtastninger ved indberetning af bygningsregistreringen i beregningsprogrammet.
• Energistyrelsen bør sikre, at der udvikles en funktionalitet, der giver bygningsejeren mulighed for
  kalibrering af beregnede energibesparelser efter faktisk forbrug med henblik på at opnå retvisende energibesparelser.
• I beregningsprogrammet bør der lægges flere tjekpunkter for energikonsulenten, som skal umuliggøre
  indtastninger af standardforbrug, der viser en større besparelse end det reelle forbrug i bygningen.
• Igangsætte en nærmere undersøgelse af, hvordan prisestimaterne i energimærkningerne kan blive
  mere præcise og dermed give mere retvisende rentabilitetsberegninger for renoveringstiltag.

Et helhedsorienteret mærke

• Bygningsautomatiserings-og kontrolsystemer i højere og mere detaljeret grad registreres (herunder med fotos) og effekten indgår med større vægt i beregningen af energimærket.
• Der igangsættes et arbejde med det formål at få et overblik over, hvordan tekniske installationer, særligt ventilation og køling kan registreres bedre i mærket. Forbedringsforslagene skal kunne
  beregnes bedre på de tekniske installationer, særligt ventilation og køl. Det kræver bedre registreringsmetoder og en beregningsmotor der kan følge med og understøtte mere realistiske forbedringer.
• Der bør fokuseres langt mere på, hvad der sker efter installation, og man bør implementere direktivets krav om eftersyn og eftersynsrapporter for de tekniske installationer. Herefter bør der i energimærket inkluderes en kontrol af, om dette eftersyn er blevet gennemført.
• Vurderingen af indeklima deles, i lighed med selve energimærket, op i to segmenter: Enfamiliehuse
  og etageboliger/kontorbygninger (større ”ikke-beboelses bygninger” med over 70 kW.). Der søges inspiration i undersøgelser, forskningsprojekter og certificeringsordninger, som allerede findes på området, for at finde en model, der både er enkel at håndtere for energikonsulenter og samtidig kan inddeles i segmenter, der tager hensyn til de forskelligartede bygningstyper.
• Der bør foretages en klassificering efter DS/EN 16798-1-standarden, bygningsreglementet.
• Nuværende indeklima beskrives, og der stilles forslag til forbedringer.