Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Nyheder
  3. · 02-05-2024 Forskningscenter for energi- og klimaøkonomi indviet på Aarhus Universitet

Forskningscenter for energi- og klimaøkonomi indviet på Aarhus Universitet

Af: Janne Roest-Madsen, netværkskoordinator i Energiforum Danmark
02. maj 2024
Med en donation på 25 mio. kr. fra energihandelsvirksomheden InCommodities skal det nye forskningscenter CoRE skabe banebrydende indsigt og viden inden for energi-, miljø- og klimaøkonomi. ’Vi vil gerne være med til at sikre, at den danske energihandelssektor forbliver verdensførende’, siger Jesper Severin Johanson, CEO i InCommodities. Det skriver Green Power Denmark på deres hjemmeside.
Aarhusbss 1244X500

Et nyt forskningscenter, Center for Research in Energy: Economics and Markets, eller bare CoRE, skal bl.a. forske i energimarkedernes dynamikker og i muligheder for at sætte skub i udviklingen af mere klimavenlige energisystemer. CoRE, der har modtaget en bevilling på 25 mio. kr. fra InCommodities, kommer i første omgang til at beskæftige 27 forskere med ni forskellige nationaliteter i en fireårig periode fra 2024-2028.   

-Vores energiforbrug udgør livsnerven i den globale økonomi, men er også en af de væsentligste årsager til klimaforandringerne. Det er afgørende, at vi har en indgående viden om mekanismerne på de markeder, hvor energien omsættes og handles, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling. Det er den viden, som centret skal bidrage med, siger Niels Haldrup, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og centerleder i CoRE.

Ifølge Niels Haldrup er baggrunden for etableringen af CoRE en anerkendelse af uddannelse og forskning i en tid, hvor de politiske vinde ellers går i retning af mere dimensionering og reduktioner i uddannelserne generelt.

- Baggrunden for etableringen af CoRE viser behovet for at investere i videnstunge kompetencer, der skaber vækst og arbejdspladser, og som kan løse nogle af de komplekse udfordringer og problemstillinger, som vi står foran som samfund med den grønne omstilling, siger Niels Haldrup.

Læs hele artiklen hos Green Power Denmark

Relaterede nyheder

Solcelle 1244X500
27. maj 2024 Af: Pressemeddelelse fra Dansk Solcelleforening
Brancheaftale: nu bliver det enklere at tilslutte solceller på bygninger
Solcelle Og Vindmolle
02. apr. 2024 Af: Pressemeddelelse fra Green Power Denmark
Danmark er milevidt fra mål om grøn energi på land