Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Nyheder
  3. · 03-09-2024 Få gratis rådgivning om cirkulært byggeri

Få gratis rådgivning om cirkulært byggeri

Af: Dorte Nørregaard Larsen, direktør i Energiforum Danmark
03. sep. 2024
Er du stor bygherre og ligger du i Region Hovedstaden? Så kan du få op til 25 gratis rådgivningstimer til dit arbejde med cirkulært byggeri.
Genbrugtebyggematerialer 1244X500
Grafik: Energiforum Danmark

Er du stor bygherre og ligger du i Region Hovedstaden? Så kan du få op til 25 gratis rådgivningstimer til dit arbejde med cirkulært byggeri.

Region Hovedstaden har nemlig afsat 1,5 mio. kr. til et 3-årigt projekt, hvor bygherrer kan få gratis rådgivning om brug af materialer fra renovering og nedrivning i nye byggerier. Projektet skal fremme genbrug af materialer i byggeriet og på den måde spare CO2 og råstoffer.

Rådgivningstimerne kommer fra en task-force betalt af Region Hovedstaden. Taskforcen udgøres af virksomhederne Transition, arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco Danmark og Molt Wengel advokater.

Taskforcen kan fx. hjælpe med rådgivning om:

  • Cirkulære krav i udbud
  • Planlægning af et cirkulært byggeprojekt
  • Transformation af bygninger
  • Selektiv nedrivning
  • Genbrug/genanvendelse af materialer
  • Risikohåndtering

Betingelser

For at få andel i den gratis rådgivning, skal man sende os en kort beskrivelse af et egnet byggeprojekt og vise os, at man gerne vil arbejde seriøst med dagsordenen og de problemstillinger der kan opstå.

Resultaterne af rådgivningen bliver offentliggjort via en casebeskrivelse, der skrives af rådgiveren, samt en præsentation på et videndelingsnetværk, som udføres af bygherre og rådgiver sammen.

De 25 timers gratis rådgivning, kan ligge indenfor alle dele af byggeprocessen. Timerne kan puljes eller spredes ud over byggeprocessen – dog indenfor to år og flere timer kan tilkøbes. Der er tale om rådgivning indenfor byggeteknik, jura, økonomi etc.

“Vi glæder os meget til at kunne bidrage med konsortiets faglige ekspertise til at understøtte bygherrernes arbejde med cirkulært byggeri. Vi oplever især, at det er konkrete erfaringer i byggeprojekter, der udvider bygherrernes handlerum indenfor for cirkularitet. Taskforcen er en fantastisk mulighed for at omsætte idé til handling og derved sikre et kompetenceløft i branchen,” siger Line Nørmark, der er partner i Transition.

Vil du være med?

For at komme i betragtning skal du sende en kort mail med svar på følgende spørgsmål:

Er du privat eller offentlig bygherre?

  1. Hvilken type byggeprojekt skal I i gang med at arbejde på? F.eks. renovering, nedrivning, transformation, nybyg og anlæg?
  2. Beskriv kort projektet med 5 sætninger.
  3. Hvad er udfordringen? Beskriv kort projektet udfordring i relation til cirkulært byggeri.
  4. Hvad er tidsrammen? Hvor langt er projektet? Hvornår går I i gang?
  5. Beskriv kort tidligere erfaringer med cirkulært byggeri? Vil I gøre brug af disse erfaringer – eller i højere grad tilegne jer nye?


Tilmelding sker til Kathrine Fjendbo Jørgensen på mail til: kathrine.joergensen.01@regionh.dk

Ring gerne på 61783606 med spørgsmål til tilbuddet.

Relaterede nyheder

Genbrugtebyggematerialer 1244X500 1
05. jul. 2024 Af: Pressemeddelelse fra Region Hovedstaden
Region H taskforce skal rådgive bygherrer om cirkulært byggeri
Klimafolkemøde4
05. aug. 2024 Af: Dorte Nørregaard Larsen, direktør i Energiforum Danmark
Bliv inspireret: Klimafolkemøde 2024
Energiforum 2025 800X600
06. aug. 2024 Af: Dorte Nørregaard Larsen, direktør i Energiforum Danmark
Energiforum 2025: Har du ideer til indhold?