Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Nyheder
  3. · 04-02-2025 Innovationsprisen 2025: Fire nye kandidater indstillet i slutspurten

Innovationsprisen 2025: Fire nye kandidater indstillet i slutspurten

04. feb. 2025
Yderligere fire kandidater kan nu bryste sig af at være indstillet til Innovationsprisen 2025. BR18.Chat, EG Worksense, ZEBRAFISH og CLIMIFY udgør en del af det felt, som i første omgang skal dyste om at blive en af de tre nominerede til Energiforum Danmark innovationspris 2025.
Innovationsprisen2025 400X300 (1)
Foto: Energiforum Danmark

Vi har netop lukket for muligheden for at indstille flere kandidater til Innovationsprisen 2025. Men inden fristens udløb, fik vi fire stærke bud på kandidater:

BR18.Chat

BR18.Chat er en innovativ SaaS-løsning udviklet af Magic Touch ApS. Platformen bruger avanceret AI-teknologi til at hjælpe fagfolk i byggebranchen med at navigere i komplekse bygningsreglementer (BR18) og effektivisere arbejdsprocesser. Ved at kombinere projekt-specifikke filer med gældende bygningsreglementer leverer BR18.Chat præcise svar og feedback, der optimerer planlægning og gennemførelse af byggeprojekter.

EG Worksense

EG Worksense er designet til at understøtte facility management og arbejdspladsstyring. EG Worksense fokuserer på at optimere arbejdspladsens funktionalitet, forbedre brugeroplevelsen og effektivisere drift og vedligeholdelse af ejendomme og faciliteter.

Med EG Worksense kan virksomheder og organisationer opnå bedre kontrol over deres faciliteter, samtidig med at de skaber et mere effektivt og brugervenligt miljø for deres medarbejdere og gæster.

ZEBRAFISH

Rambøll har udviklet et digitalt værktøj kaldet ZEBRAFISH, som kan analysere både indeklima, energiforbrug og CO2-udledninger i en bygning i forhold til forskellige energibesparende tiltag.

Programmet henter data direkte fra energimærkerne og emissionsfaktorer hentes fra internationale databaser, det danske Bygningsreglement, etc.

Det er også muligt at hente bygningens geometri digitalt. Hermed er det muligt hurtigere og løbende at simulere forskellige løsninger og deres indvirkning på energiforbruget og kvaliteten af indeklimaet.

CLIMIFY

Climify er en platform, der hjælper virksomheder og organisationer med at tage smartere og grønnere valg. Tænk på det som et værktøj, der gør det nemmere at forstå, hvordan man kan reducere sin påvirkning på klimaet – for eksempel ved at spare energi, mindske CO₂-udledning eller bruge ressourcer på en mere bæredygtig måde.

Platformen indsamler data fra forskellige datakilder, analyserer dem og giver forslag til forbedringer.

Relaterede nyheder

Innovationsprisen2025 400X300
03. jun. 2024 Af: Janne Roest-Madsen, netværkskoordinator i Energiforum Danmark
En hyldest til fremtidens innovative løsninger – i morgen åben for indstillinger
Innovationsprisen 1244X500
05. mar. 2024 Af: Dorte Nørregaard Larsen, direktør i Energiforum Danmark
Genbrug af byggematerialer i stor skala
Innovationsprisen 2024 1244X500 (1)
31. jan. 2024 Af: Dorte Nørregaard Larsen, direktør i Energiforum Danmark
Stærk slutspurt i indstillinger til innovationsprisen