Green Power Denmark: 5 begivenheder der får betydning for energisektoren

Et nyt år ligger foran os, men kalenderen er ikke tom. Allerede nu kender vi flere af de begivenheder, som kommer til at have betydning for energisektoren i 2025. Vi (Green Power Denmark. red.) har valgt fem, som du bør holde øje med.

1. USA får en ny præsident

Den 20. januar tiltræder Donald Trump som den 47. amerikanske præsident. Under valgkampen blev Donald Trump både berømt og berygtet for sloganet ’Drill, baby, drill’, der gør det meget tydeligt, at han ønsker at øge udvindingen af olie og gas i USA. Samtidig taler han om at beskytte amerikanske arbejdspladser og økonomi ved at lægge told på udenlandske varer. 

Under sin første præsidentperiode trak Donald Trump USA ud af Parisaftalen, som forpligter de lande, der har underskrevet den til at bekæmpe klimaforandringer og hvis langsigtede mål er, at den globale gennemsnitstemperatur ikke må overstige 1,5 °C ved udgangen af dette århundrede. Præsident Joe Biden meldte USA ind i Parisaftalen igen, da han overtog præsidentembedet efter Donald Trump. Nu bytter de to igen plads - og om det betyder, at USA igen bliver trukket ud af aftalen, må tiden vise.  Flere internationale medier har skrevet, at Donald Trump igen vil trække USA fra aftalen, når han tiltræder. 

Hvordan amerikansk politik udvikler sig under Donald Trumps lederskab og hvilke konsekvenser det får for den globale grønne omstilling og danske virksomheder – dét er værd at holde øje med. 

2. Europa-Kommissionen kommer med Clean Industrial Deal

Den 28. november blev en ny Europa-Kommission godkendt, og den tiltrådte 1. december 2024. Her i 2025 kan vi forvente en række udspil – blandt andet har Kommissionen meldt ud, at den vil præsentere en Clean Industrial Deal, der blandt andet skal sikre den europæiske konkurrenceevne og ikke arbejdspladser – her kommer energiområdet til at spille en afgørende rolle. Hvordan Clean Industrial Deal bliver udformet vil få betydning også for den danske energisektor. 

Det bliver også spændende at følge, hvilke øvrige tiltag den nytiltrådte Kommission vil komme med i 2025.

3. Udbud i de indre danske farvande 

1. april er der frist for at byde på tre havvindmølleparker i de indre danske farvande. Udbuddet lyder på minimum 1 GW ved Kattegat, minimum 1 GW ved Kriegers Flak II og 0,8-1,2 GW ved Hesselø. Resultatet af et stort udbud bliver altid fulgt med spænding, men denne gang er der en ekstra grund til at holde øje: Da der i december 2024 var budfrist på 3 GW i Nordsøen, kom der nemlig ikke et eneste bud.

Hvis vi får endnu et nulbud, vil det understrege, at vi står i en kritisk situation for vindmølleindustrien og de grønne ambitioner. Det binder os i længere tid til import af fossile brændsler, og det svækker vores mulighed for at få strøm til konkurrencedygtige priser – til glæde for virksomheder og forbrugere

4. Det danske EU-formandskab

Danmark sidder for bordenden, når EU’s ministre mødes i andet halvår af 2025. Allerede nu er Danmark en del af det såkaldte trioformandskab, under det nuværende polske formandskab, men fra 1. juli til årets udgang har Danmark selv formandskabet i EU. 

Den danske regering har med EU-formandskabet en unik mulighed for at sætte fokus på danske grønne styrkepositioner og øge eksporten af dansk energiteknologi ved at få energi og konkurrenceevne på dagsordenen og vise de europæiske beslutningstagere, hvordan Danmark griber opgaven an med at omstille sin økonomi fra at være baseret på fossile brændsler til, at vores strøm udelukkende kommer fra vedvarende energikilder.

5. Kommunalvalg

18. november er der valg til kommunalbestyrelserne i landets 98 kommuner. De nye kommunalbestyrelser tiltræder 1. januar 2026, men det er værd at holde øje med, hvor krydsene bliver sat i november. For at nå vores klimamål og få et Danmark, der drives af grøn strøm fremfor fossile brændsler, skal vi nemlig have øget vores produktion af strøm fra sol og vind på land.

I forhold til landbrugsarealet kræver energianlæggene kun lidt plads, men det er nødvendigt, at det kommunale Danmark vedtager lokalplaner, der tager ansvar for den grønne omstilling.