Sådan bør Danmark løse sine grønne EU-forpligtelser

EU’s Fit for 55-pakke er næsten på plads, og dermed er skinnerne lagt mod EU’s klimamål om 55 procent drivhusgasreduktion i 2030. Nu er det op til medlemslandene, hvordan man vil overføre de grønne krav fra Bruxelles til konkret politik inden for de nationale landegrænser.

Her er det vigtigt, at Danmark i tråd med klimaloven er ”et foregangsland i den internationale klimaindsats.” Er Danmark ikke det, bliver det lettere for andre lande at sænke barren og slippe nemmere igennem, mener TEKNIQ Arbejdsgiverne og SYNERGI. Parterne offentliggør derfor i dag otte bud på, hvordan Danmark kan implementere EU-kravene i Energieffektivitetsdirektivet og Bygningsdirektivet ambitiøst.

Blandt forslagene er:

• En strategi for effektiv energianvendelse
• Et grønt, effektivt og konkurrencedygtigt erhvervsliv
• Slut med olie og gas i den individuelle opvarmning

I TEKNIQ Arbejdsgiverne mener adm. direktør, Troels Blicher Danielsen, at der i øjeblikket er god grund til at løfte blikket i stedet for at gå efter laveste fællesnævner.

- Hvis man fra politisk side begynder at sænke ambitionsniveauet, når det kommer til at omstille sig til bæredygtige energikilder, så når vi ganske enkelt ikke i mål. Landets eksisterende bygningsmasse spiller en stor rolle i den samlede udledning af drivhusgasser, men der er alt for lidt fokus på at gøre dem energivenlige og bruge de digitale løsninger til at gøre det på den mest effektive måde. Vi er nødt til at hejse det grønne flag helt til tops i stedet for at grave hullet dybere, siger Troels Blicher Danielsen.

SYNERGI-direktør Katrine Bjerre mener, at det er helt afgørende for Danmarks selvbillede som grøn vindernation, at kravene bliver omsat ambitiøst, og at man ikke benytter sig af skrivebordsøvelser, men af nye, reelle energibesparelser for at nå EU-målene.

- Vi skal gå forrest og vise EU og resten af verden, hvordan grøn omstilling kan gå hånd i hånd med en stærk samfundsøkonomi, god konkurrenceevne, lave energiregninger og sunde bygninger. Her er de nye EU-krav en oplagt mulighed. Det handler ikke bare om at polere vores grønne image, men også om milliarder af danske eksportkroner og danskernes sundhed. Derfor foreslår vi først og fremmest en sammenhængende, holistisk strategi for energiforbruget i Danmark, som bl.a. skal anvise vejen til et grønt og konkurrencedygtigt erhvervsliv og boliger fri af olie og gas. Samtidig forventer vi selvfølgelig, at regeringen lever op til rollen som grønt foregangsland og implementerer direktivet efter hensigten og ikke tyer til skrivebordsøvelser, som fx svenskerfinten igen. Det vil skabe negativ præcedens på tværs af EU, som hverken er positivt for klimaet eller Danmarks eksportindtægter, siger Katrine Bjerre.

Regeringen ventes i juni at præsentere sit bud på, hvordan den vil indfri kravene i Energieffektivitetsdirektivet. En lignende plan for Bygningsdirektivet ventes tidligst i slutningen af året.

Fakta om udspillet 
EU’s plan for at nå sit klimamål i 2030 bygger på 13 elementer, der hver dækker områder, hvorfra udledningen af drivhusgas stammer. To af de vigtige elementer er Energieffektivitetsdirektivet og Bygningsdirektivet. TEKNIQ Arbejdsgiverne og SYNERGI foreslår i udspillet ”Effektiv og grøn energi i Danmark”, at Danmark gennemfører følgende otte forslag, som kan gøre Danmark til en rollemodel, når vi implementerer de to nye direktiver:

1. Danmarks strategi for effektiv energianvendelse

2. Et grønt, effektivt og konkurrencedygtigt erhvervsliv

3. Ret til en energieffektiv og sund bolig

4. Slut med olie og gas i den individuelle opvarmning

5. Den offentlige sektor i front

6. Farvel til energislugende tekniske installationer

7. Energisystemet ind i den digitale tidsalder

8. Effektivt ind i brintens tidsalder

Fakta om grønne EU-forpligtelser

Energieffektivitetsdirektivet (EED) og Bygningsdirektivet (EPBD) udgør den primære ramme for energieffektivisering i EU. EED sætter mål for den samlede indsats for energieffektivisering og anviser konkrete tiltag inden for den offentlige sektor og erhverv. EPBD sigter mod en bygningsmasse uden emissioner og sætter krav om konkrete fremskridt i forskellige bygningssegmenter frem mod 2050.

Krav i EED:

• EU skal reducere sit energiforbrug med 11,7 pct. i 2030
• Medlemsstaterne skal årligt levere energibesparelser på 1,3 pct. fra 2024, 1,5 pct. fra 2026 og 1,9 pct. fra 2029 og frem
• Den offentlige sektor skal årligt reducere sit energiforbrug med 1,9 pct. og hvert år renovere 3 pct. af sit bygningsareal op til højeste energistandard

Krav i EBPD:

• Mål om klimaneutral bygningsmasse i 2050
• Medlemsstaterne skal reducere energiforbruget i boliger med 16 pct. i 2030 og 20-22 pct. i 2035
• Minimumsstandarder til energiforbruget pålægger medlemsstaterne at forbedre de 16 pct. dårligste bygninger (boliger ikke omfattet) gennem renoveringer i 2030 og de 26 pct. dårligste i 2033
• Udfasning af gasfyr i boliger inden 2040

Du kan også finde udspillet her