Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Nyheder
  3. · 14-08-2024 Mindre og mellemstore virksomheder skal med på den grønne omstilling

Mindre og mellemstore virksomheder skal med på den grønne omstilling

Af: Dorte Nørregaard Larsen, direktør i Energiforum Danmark
14. aug. 2024
Mindre og mellemstore virksomheder skal med på den grønne omstilling. Byggeindustrien er en vigtig brik i den grønne omstilling. Både når det gælder klimaaftryk, ressourceforbrug og biodiversitet.
KEHR+NIELSEN3
Foto: Kehr+Nielsen

Mindre og mellemstore virksomheder skal med på den grønne omstilling. Byggeindustrien er en vigtig brik i den grønne omstilling. Både når det gælder klimaaftryk, ressourceforbrug og biodiversitet. Det mener Michael H. Nielsen og Flemming Kehr, som netop har etableret partnerskabet Kehr+Nielsen, de udtaler i en pressemeddelelse:

I de kommende år skærpes kravene til byggeriets aktører via en lang række krav i bygningsreglementet men også i forbindelse med implementering af direktiver og forordninger fra EU.

De nye krav rammer alle i byggeriet, hvad enten de er bygherrer, rådgivere, materialeproducenter eller udførende virksomheder. Og med de nye grønne krav til byggeindustrien følger også dokumentationskrav samt behov for nye kompetencer, der udfordrer den traditionelle forretningsdrift. Kort sagt presses virksomhederne i byggeriet, hvad enten de er store eller små, til at accelerere den grønne omstilling frem mod 2030.

Mange store virksomheder er allerede godt i gang. Men hvis byggeindustrien skal nå 2030 målene, er det helt afgørende, at alle de øvrige virksomheder i værdikæde ligeledes kommer godt i gang med en helhedstænkt grøn omstilling. Det er et krav fra de store virksomheder i branchen, som de mindre og mellemstore virksomheder er leverandører til. Men det er også et krav fra eksterne interessenter som finansielle virksomheder, forsikringsbranchen, investorer og lignende.

Da byggeindustriens mange mindre og mellemstore virksomheder ikke har uanede ressourcer, er det en forudsætning at der skabes det helt rette udgangspunkt i den enkelte virksomhed, hvis de skal lykkes med en omstilling, der samtidig ikke underminerer en rentabel drift af en ofte presset kerneforretning. Det betyder bl.a., at der i forbindelse med arbejdet med bæredygtighed/ESG er behov for en klar afstemning af ambitionsniveau hos ejere, bestyrelse og ledelse, at de rette kompetencer er til stede de rigtige steder i organisationen, samt at der foretages en målrettet, lavpraktisk detailplanlægning og eksekvering.

Relaterede nyheder

COLOURBOX57305730
15. aug. 2024 Af: Pressemeddelelse fra Klimarådet
Klimarådet: Vigtige beslutninger om 2050 skal træffes allerede nu
Elmast
26. aug. 2024 Pressemeddelelse fra Klima-, energi- og foresyningsministeriet
NEKST: Grøn ligestilling skal bane vejen for fremtidens elnet
COLOURBOX53982348
28. aug. 2024 af: Dorte Nørregaard Larsen, direktør Energiforum Danmark
Energi indenfor planetære grænser