Debatindlæg: Vi har behov for en modernisering af energimærket

På den baggrund virker det umiddelbart oplagt at bruge energimærkningen som målestok for indsatsen. Energimærket har en høj kendskabsgrad, et stærkt brand og er blandt andet slået igennem i den finansielle sektor som en vigtig indikator. Men der er også en række udfordringer - særligt i offentlige bygninger og store erhvervsbygninger.

Først og fremmest er der behov for at rette opmærksomheden på en række effektive tiltag, som ikke tæller med på grund af det ensidige fokus på bygningernes klimaskærm. Særligt i forhold til bygningernes tekniske installationer og styring er ordningen svag. Både fordi registreringerne halter, og fordi effekterne ikke indregnes tilstrækkeligt. 

En lang række effektive forslag risikerer derfor ikke kun at blive overset. De risikerer også at blive nedprioriteret. For hvor er incitamentet til at investere i disse tiltag, hvis de hverken har effekt på målopfyldelse i forhold til lovgivningen eller betydning for investeringerne fra den finansielle sektor?

Derfor er det afgørende, at energimærkningen afspejler og fremmer de tiltag, som giver bygningsejeren værdi, og som spiller ind i de overordnede målsætninger for byggeriet.

Derudover er der behov for, at energimærkningen bliver mere dynamisk, og at data fra mærkningen kommer meget mere i spil. Mange oplever, at det er svært eller dyrt at få adgang til oplysningerne bag energimærkningen, og samtidig er slutproduktet alt for ofte en ’død’ pdf-fil, hvorfor en guldgrube af data ligger inaktivt hen. 

Ved at bruge data aktivt med eksempelvis AI og Machine learning kunne man udrydde en del af de mange fejl, der forekommer i registreringerne, og lave mere effektiv kvalitetskontrol. Man kunne også lave analyser, der hidtil har kostet mange ressourcer.

Krav fra EU

Heldigvis skubber bygningsdirektivet også på for en opdatering af energimærkningen. I det nye direktiv stilles der krav om, at ydeevneberegningen, der ligger bag energimærkningen, skal opdateres på en række punkter – for eksempel med bygningsautomatik og energilagring. Derfor skal der også komme langt flere anbefalinger på disse områder. 

Som noget nyt skal indeklimaets kvalitet fremgå, og der skal komme anbefalinger til optimering og forbedring af indeklimaet i bygningen. 

Der er således en oplagt mulighed for at få indarbejdet disse tiltag i energimærkningsordningen fremadrettet.  Med et nyt fokus på indeklimaet får ordningen nu også mulighed for reelt at bidrage til bedre og sundere bygninger til gavn for både bygningsejere og samfundet generelt. 

Det stiller krav til vores rådgivere, der skal udarbejde energimærkningerne. Deres kompetencer på data, styring og ikke mindst indeklima skal i spil i langt højere grad. Hvis energimærkningen bliver en hjørnesten i energieffektiviseringsindsatsen, bør det være slut med de overfladiske energimærker, vi har set de sidste mange år. 

Det betyder også, at bygningsejere ville kunne opleve, at deres bygning i forbindelse med genmærkning får en anden karakter og et andet beregnet energiforbrug end tidligere.

Lad os gøre det klogt

Når man så går i gang med at modernisere energimærkningen, er det vigtigt, at man benytter sig af lejligheden til at lave en gennemgribende gennemgang af energimærkets beregningskerne og anbefalingskataloget.

Det bliver afgørende for energimærkets anvendelighed, at det faktisk kan vise vejen til det omkostningsoptimale zero-emission-building-niveau. Også i den enkelte bygning. Det er en vej, hvor vi vel at mærke undgår at renovere os til dårligere indeklima eller højere klimaaftryk over levetid.

Energimærket er udviklet til en salgssituation og ikke til bygninger i drift. Det bør derfor overvejes, om der skal laves andre regler for offentlige bygninger, der ikke skal sælges, som gør processen omkring mærkning, genmærkning og opdatering mere fleksibel og dynamisk. Hvis offentlige bygningsejere får mulighed for at medvirke til registrering og analyse, så viden og data er forankring i den daglige drift, vil det øge værdien af mærkningen og kvaliteten af data. Det gælder både for bygningsejere og den samlede database.

Endelig skal vi sikre digitalisering og automatisering af mærkningen, så de ekstra registreringer ikke øger udgifterne voldsomt.

Hvis vi undlader at modernisere energimærkningen, går vi ikke kun glip af værdifulde muligheder for at anvende data fra mærkningen. Vi risikerer også, at mærket mister sin relevans, og at vores renoveringsindsats baseres på forkerte forudsætninger.

Debatindlægget blev oprindeligt bragt den 17. september 2024 i Ingeniøren. Vi har behov for en modernisering af energimærket | BuildingTech (PRO)