SYNERGI: Det er overkommeligt og gavnligt at opfylde grønt EU-krav

Der skal årligt investeres 400 mio. kr. ekstra i energirenoveringer af den offentlige bygningsmasse, hvis Danmark skal leve op til et centralt grønt krav i EU’s energieffektiviseringsdirektiv. Det konkluderer Ea Energianalyse i en ny beregning for SYNERGI. En betragtelig del af investeringen kommer dog igen i form af lavere energiregninger og på sigt også i forbedret indeklima og deraf øget indlæringsevne og trivsel, pointerer Morten Helveg Petersen, bestyrelsesleder i SYNERGI:

”Der bliver ingen grøn omstilling uden grønnere bygninger. For EU’s bygningsmasse er en af de absolut største kilder til CO2-udledning i Europa. Derfor skal vi have mindsket energiforbruget hurtigt og betydeligt. Det er, hvad direktiverne for energieffektivitet og bygninger sammen leverer. Nu har vi fået et konkret prisskilt, og det mener jeg er overkommeligt. Dels fordi det er nødvendigt for den grønne omstilling, dels fordi investeringen kommer igen i form af bl.a. lavere energiregninger, forbedret indeklima i bygningerne og mindre behov for at importere fossil energi fra Rusland.”

Analysen kommer, efter Klimarådet i sin årlige statusrapport fra februar konkluderede, at der er ”behov for nye politiske tiltag, der kan sikre den nødvendige renovering,” fordi ”forpligtelsen om at energirenovere offentlige bygninger fra 2025 til 2030 ventes (…) ikke at blive opfyldt.”

Årsagen er, at Klimarådet kun forventer en årlig renoveringsrate i de offentlige bygninger på 2 pct. i perioden 2024-2030 – ét procentpoint under de 3 pct., som EU’s energieffektiviseringsdirektiv foreskriver. Det er skridtet fra 2 til 3 pct., som ifølge Ea Energianalyse beløber sig til 400 mio. kr.

”Analysen lægger et godt fundament for det videre politiske arbejde, der skal bringe os i mål med de grønne EU-krav til offentlige bygninger. Det er oplagt at udvide kommunernes årlige anlægsramme med et beløb i samme størrelsesorden som det hul på 400 mio. kr., som Ea Energianalyse nu har identificeret. Det mener jeg, regeringen bør levere på ved årets økonomiaftale med kommunerne, som lander inden sommerferien. Der har længe været store grønne og økonomiske potentialer i de kommunale bygninger. Med EU-direktiverne er det ikke længere en mulighed ikke at handle.” 

Regeringen har allerede offentliggjort en plan for, hvordan den vil opfylde kravene i Energieffektiviseringsdirektivet. Det var en skuffende plan, som en række organisationer og SYNERGI rettede en kraftig kritik imod, og som ikke anviser vejen til at indfri direktivets renoveringskrav. Regeringen har endnu ikke fremlagt en plan for implementeringen af Bygningsdirektivet.

Om analysen fra Ea Energianalyse

Ea Energianalyse har for SYNERGI vurderet investeringsbehovet ved at efterleve EU-kravet i Energieffektiviseringsdirektivet om renovering af den offentlige bygningsmasse. Kravet betyder, at den årlige renoveringsrate skal hæves fra de nuværende 2 pct. (Klimarådets vurdering) til 3 pct. Ea Energianalyse vurderer, at merinvesteringsbehovet er på 400 mio. kr. årligt. Det er beregningsteknisk forudsat, at de 2 pct., som allerede i dag bliver renoveret årligt, er bygninger, som løftes til B-niveau.

Beløbet dækker investeringer i energieffektiv teknologi til samlet 281.000 m2 offentlige bygninger, der jf. EU-kravet løftes til energimærke B. Kommunerne er med ca. 31 mio. kvadratmeter Danmarks suverænt største bygningsejer.

Investeringen vil samtidig bidrage til at efterleve øvrige krav i EU’s bygningsdirektiv og energieffektiviseringsdirektiv, fx kravet om årligt at mindske 1,9 pct. af det offentlige energiforbrug.

Fakta om Energieffektiviseringsdirektivet og Bygningsdirektivet

Bygningsdirektivet - eller Energy Performance of Buildings Directive (EPBD) – er det primære stykke EU-lovgivning målrettet bygninger og deres energieffektivitet. Direktivet hænger tæt sammen med EU’s energieffektiviseringsdirektiv (EED), der blev vedtaget i marts 2023, som stiller krav til medlemslandenes samlede energiforbrug og bygningerne i den offentlige sektor.

Direktiverne er helt centrale i EU’s grønne omstilling, da bygninger forbruger ca. 40 pct. af unionens samlede energiforbrug og i nærheden af en tredjedel af CO2-udledningen.

EED og EPBD dikterer bl.a., at medlemsstaterne årligt skal renovere 3 pct. af sit offentlige bygningsareal op til minimum et næsten energineutralt niveau svarende til energimærke B. Og at medlemsstaterne forbedrer de 16 pct. dårligste bygninger (boliger ikke omfattet) gennem renoveringer i 2030 og de 26 pct. dårligste i 2033. Klimarådet vurderer i sin nyeste statusrapport, at Danmark i øjeblikket ikke ser ud til at leve op til nogen af kravene.

Se Ea Energianalyses beregninger her.

Læs mere om direktiverne og deres betydning for den grønne omstilling her.