Regeringen vil give millioner til kommuner for grønne energiinitiativer
Af: Dorte Nørregaard Larsen, direktør i Energiforum Danmark
20. aug. 2024
Ifølge Avisen Danmark vil regeringen give millioner til de kommuner, der bidrager mest til udbygningen af vedvarende energi på land. Som en del af det kommende landdistriktsudspil vil regeringen årligt fordele 200 millioner kroner til de kommuner, der bidrager mest til udbygningen af vedvarende energi på land.
Foto: Colourbox
Til Avisen Danmark udtaler by- og landdistriktsminister Morten Dahlin (V) og klimaminister Lars Aagaard (M) "at kommunerne kan bruge pengene, som de vil", og Lars Aagaard udtaler desuden:
- Det er en konkurrence mellem kommunerne om, hvem der bedst kan stille arealer til rådighed. Det er altså ikke kun fire til fem kommuner, der deltager. Jeg vil gætte på, at det snarere er omkring 30 kommuner, vi taler om her.
Initiativet vækker begejstring over en bred kam, bla. hos Greenpower Denmark og Dansk Industri.