Metodenotat til udregning af prisloft på fjernvarme sendt i høring
I forbindelse med reglerne om et prisloft for forbrugerpriser i fjernvarmen skal der fastlægges regler for beregningerne bag prisloftet.
Derfor sætter Energistyrelsen nu en bekendtgørelse og et metodenotat i høring.
Der er høringsfrist 5. november, og du kan finde høringsmaterialet her
Det er forventningen, at bekendtgørelsens bilag vil blive opdateret med udgangspunkt i metodenotatets beskrivelser efter høringen.
Energistyrelsen igangsætter et arbejde med henblik på at opdatere forudsætningen bag fastsættelsen af et repræsentativt varmeforbrug (evt. opdatering af standardhus), som bruges til beregningen af prisloftet. Analysen forventes at kunne færdiggøres ved udgangen af første halvår 2025. Der indføres et forsigtighedshensyn på 15 pct. for prislofterne for 2023-2025, indtil der foreligger opdaterede forudsætninger for et repræsentativt varmeforbrug.
Energistyrelsen forventer endvidere at offentliggøre et datanotat i starten af december 2024, som uddyber de datamæssige forudsætninger bag prislofterne for 2023-2025.
Relaterede nyheder