En ny DTU rapport fastslår at energi, vand og fødevarer er tæt forbundne sektorer, som skal ses i sammenhæng.
I rapporten konkluderes det således at vand er af afgørende betydning for energisektoren, da langt de fleste kraftværker eksempelvis kræver store mængder kølevand for at producere elektricitet.
Omvendt bruges der ligeledes store mængder energi på at udvinde og fordele rent drikkevand. Her skal spildevandet nemlig renses gennem flere energikrævende processer.
Det moderne landbrug er ligeledes baseret på rigelig adgang til både energi og vand og derfor skal de tre livsvigtige sektorer ses i sammenhæng i den såkaldte Energi-Vand-Fødevare Nexus, konkluderer rapporten.
De tre sektorer er dog også under pres som følge af befolkningstilvækst, samt klimaændringerne der er med til at øge dette pres. Alligevel træffes de politiske og administrative beslutninger af hver sine institutioner inden for hver af de tre sektorer, og ofte uden blik for de mange sammenhænge og gensidige påvirkninger, fastslår rapporten.
Rapporten behandler derfor disse spørgsmål og analyserer udfordringer og muligheder for at behandle de tre sektorer i sammenhæng, fra lokalt til globalt plan, med et mål om at øge forsyningssikkerheden og bæredygtigheden i alle tre sektorer.
Tid: 6. december 2016, 13.00 - 17.30
Sted: DTU, mødelokale 1, Bygning 101 A, Anker Engelunds Vej 1, 2800 Lyngby
Pris: Gratis, men tilmelding er nødvendig. Der er begrænset antal pladser, så hurtig tilmelding tilrådes.
Program og tilmelding: Invitation og program finder du her samt tilmelding her.
Sprog: Arrangementet foregår på engelsk