Energi-, forsynings- og klimaministeren har udpeget en ny formand for Energisparerådet. Ny formand bliver VP for Rockwool International Claus Bugge Garn, som med sin store erfaring inden for energibesparelser kan styrke rådets arbejde.
Der har længe været ønsker om at styrke Energisparerådet, både politisk og blandt rådets medlemmer. Det imødekommer energi-, forsynings- og klimaministeren nu ved at udpege en ny formand med stor viden og initiativkraft på området. Samtidig bliver rådets arbejde systematiseret gennem en ny forretningsorden. Udpegning af nye medlemmer til rådet er i gang og skal være på plads senest 1. oktober.
Energiforum Danmark er endnu en gang blevet bedt om at stille med kandidater til rådet.
Læs mere om Energisparerådet her.
Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet