I Energiforum Danmark vil vi over de kommende uger bringe en artikelserie om det kommende energiforlig. Her vil forskelige parter komme med deres syn på energiforliget på forkant, deres forhåbninger og anbefalinger. Det fjerde bud i rækken kommer fra Camilla Damsø Pedersen chefkonsulent i Dansk Byggeri.
HUSK ENERGIEFFEKTIVISERING I NY ENERGIAFTALE
Af Camilla Damsø Pedersen, chefkonsulent Dansk Byggeri
Det er for Dansk Byggeri helt centralt, at den nye energiaftale for perioden efter 2020 sigter helt mod 2050 og ikke kun mod 2030. Derved fås et langt mere realistisk billede af omkostningerne ved omstillingen til fossil uafhængighed i 2050. Det kræver øget energieffektivisering i lige så høj grad som udbygning med vedvarende energi og fleksibelt energiforbrug.
Nødvendigt med mål for reducering af energiforbruget
Nygninger står for en markant andel af energiforbruget. En analyse fra Aalborg Universitet (2016) viser, at det bedre kan svare sig at reducere varmeforbruget i bygningsmassen med 40 % frem mod 2050 end at udbygge energisystemet med vedvarende energi. Der bør derfor vedtages et politisk mål for energieffektivisering i bygninger i lighed med målene for udbygningen med vedvarende energi. Målet bør suppleres med en ny handlingsplan for energieffektivisering i bygninger.
Kommuner og regioner har vigtig rolle
Der er et vedligeholdelsesefterslæb på 50 mia. kr. på offentlige bygninger, og der er mange rentable energiprojekter i kommuner og regioner, som ikke bliver gennemført, idet der mangler midler til den almindelige vedligehold/genopretning, som disse energiprojekter typisk udføres i forbindelse med.
I dag er der hverken frivillige aftaler eller direkte krav om energibesparelser til kommunale og regionale bygninger. Krav til offentlige bygninger kan ellers i høj grad være med til at drive innovationen i mere energieffektive materialer og løsninger. Rigtig mange kommuner gør også meget, men endnu flere kan komme på banen, hvis en ny energiaftale indeholder krav til energieffektivisering af kommunale og regionale bygninger. Kommunernes indsats bør ske i et totaløkonomisk perspektiv, og der bør etableres en statslig ”totaløkonomilånepulje” rettet mod kommunerne.
Indsats i forhold til bygninger inden for kommunen
Kommunernes indsats for energieffektivisering bør ikke kun fokusere på egne bygninger, men også. øvrige bygningsejere i kommunen. Kommunerne bør forpligtes til at udpege områder/bygninger med størst potentiale for energieffektiviseringer, så initiativer kan iværksættes i disse bygninger. Resultaterne af arbejdet kunne med stor fordel indgå i deciderede energispareplaner som bør udarbejdes, i lighed med at kommunerne er forpligtede til at lave klimatilpasningsplaner.
Mange virkemidler skal i spil
Mål for energieffektivisering af bygninger, ny handlingsplan og en styrket indsats i kommunerne er blot en række af nødvendige virkemidler til at realisere potentialerne for energieffektivisering. En ny energiaftale bør også fokusere på, hvordan energimærkerne kan forbedres; etablering af en ny energispareordning som erstatning for den indsats, energiselskaberne varetager i dag og meget mere. Dansk Byggeri ser frem til de kommende forhandlinger og håber på en ambitiøs energiaftale, der viser, at energieffektivisering er en forudsætning på vejen mod 2050.