Building Green Copenhagen er netop begyndt. Du kan både i dag og i morgen opleve en række forskellige oplæg inden for grøn innovation og bæredygtige løsninger i Forum, ligesom du kan se mere end 100 udstillere komme med deres bud på produkter til fremtidens bæredygtige byggeri.
Fra i morgen vil Energiforum Danmark også deltage i Building Green.
Dette års Building Green byder på en række forskellige indlæg omhandlende grøn innovation og bæredygtighed. I dag kan du blandt andet høre om problematikken med byggeaffald, som ikke genanvendes eller genbruges, i InnoBYGs VIP Discussion. Her vil en række paneldeltagere komme deres bud på, hvordan den cirkulære omstilling kan blive til en god forretning.
Building Green har eksisteret siden 2011 med målet om at bidrage til en cirkulær tankegang og bæredygtighed inden for byggeriet gennem vidensdeling af produkter og ideer.
Mød Energiforum Danmark på Building Green i morgen.
Du kan læse mere om programmet her.
Tid: 31. oktober og 1. november fra kl. 9:00 til 17:00
Sted: Forum, Julius Thomsens Plads 1, 1925 Frederiksberg C
Priser: Gratis adgang
Kilde: Building Green