På COP24 er forhandlingerne i fulde gang. Landene er dog uenige om, hvor gennemsigtige deres rapportering af blandt andet CO2-udledning samt optag af CO2 i jordbrugssektoren skal være i fremtiden. Transparens er hermed et omdiskuteret emne, som vil have stor betydning for den regelbog, der skal udarbejdes til Paris-aftalen.
Der skal udarbejdes et fælles regelsæt til Paris-aftalen, der skal fungere for alle lande. Der er fortsat en række ubesvarede spørgsmål i henhold til denne regelbog, der skal findes en løsning på.
Der er tale om fleksibilitet i de forskellige krav, som landene fremadrettet bliver påkrævet. Men hvad landene ”skal” og ”bør” rapportere, er stadig uvist.
- Spørgsmålet er, om vi behøver et topstyret institutionelt regelsæt, og hvor meget vi skal lade landene selv bestemme, hvad og hvordan de skal rapportere, forklarer Melissa Low Yu Xing fra National University i Singapore.
Større viden om rapportering
Udover at udarbejde en regelbog, der leder op til Paris-aftalen, så skal landene også kunne rapportere ud fra disse retningslinjer, som FN’s klimapanel IPCC afsætter.
Der er imidlertid kun tusind mennesker globalt som ved, hvordan man rapporterer ud fra disse retningslinjer, hvorfor der skal mere uddannelse til:
- Når vi kigger nærmere på, hvordan situationen ser ud i mange lande, så findes der ofte regionale forskere, som kan hjælpe landenes myndigheder med faktisk at opnå målene. Det handler ofte om at koble dem sammen og uddanne dem, og derefter ruller det ofte udmærket af sig selv”, forklarer Andrew Orozco fra The Carbon Institute.
Melissa Low Yu Xing fra National University i Singapore forklarer ligeledes, hvordan flere lande, som Kina og Indien, arbejder aktivt på at tilegne sig den nødvendige viden om rapportering, og at disse lande er allerede kommet langt.
- Jo mere landene føler sig sikre i, hvordan de skal gennemføre arbejdet med transparens, desto mere sandsynligt er det, at forhandlingerne omkring regelsættet bevæger sig fremad, forklarer Melissa Low Yu Xing.
Kilde: Altinget