Energiforum Danmark præsenterer to nye gå-hjem-møder i samarbejde med IDA, som tager udgangspunkt i projekter støttet af Innovationsfonden, enten med fokus på vind- og gassektoren eller lagring af energi og droner.
Vind- og gassektoren
På dette gå-hjem-møde får du indsigt i en række forskellige projekter, som Innovationsfonden støtter, alle sammen med afsæt i vind- eller gassektoren.
Du kan blandt andet høre om løsninger på lejeproblemerne i vindmøller, udviklingen af fremtidens plastsolceller, ligesom du kan høre om fremtidens gassystemer. Læs mere om programmet her.
Tid: onsdag d. 24. april 2019. Kl. 16:45 til 20:15.
Sted: IDA mødecenter. Kalvebod Brygge 31-33. 1780 København V.
Pris: Gratis
Droner og lagring af energi
Det andet gå-hjem-møde tager ligeledes udgangspunkt i en række projekter, som Innovationsfonden støtter, dog handler dette møde om droner og energilagring.
Hør mere om, hvilke muligheder der er ved droner. Du kan blandt andet høre, hvordan Drone Systems anvender droner ved termografering af fjernvarmeledninger, eller om DTU Space DroneCenter, der har et mål om at anvende droner til vigtige samfundsopgaver, såsom at finde miner, der ligger skjult under havets overflade.
Derudover kan du høre mere om, hvordan du rent praktisk kan anvende droner i virkeligheden. Læs mere om programmet her.
Tid: tirsdag d. 30. april 2019. Kl. 17:00 til 20:30
Sted: IDA mødecenter. Kalvebod Brygge 31-33. 1780 København V.
Pris: Gratis