I går annoncerede Verdensbanken, at de afsætter 1,3 billioner kroner til klimainvesteringer fra 2021 til 2025. Disse investeringer har både til formål at reducere udledningen af CO2 samt at klimatilpasse.
Fra i går og to uger frem afholdes der klimatopmøde – CUP24 – i Katowice i Polen. På førstedagen af dette klimatopmøde annoncerede Verdensbanken, at de afsætter 200 milliarder dollars, svarende til 1,3 billioner danske kroner, til klimainvesteringer fra 2021 til 2025. Investeringerne skal både mindske udledningen af CO2 samt klimatilpasse der, hvor mennesker allerede lider under klimaforandringerne.
Mindre CO2 og mere klimatilpasning
Med de store klimainvesteringer ønsker Verdensbanken at sende et stærkt og opfordrende signal til verdenssamfundet om at følge trop og øge deres ambitioner:
- Hvis ikke vi reducerer udledningen (af drivhusgasser, red.) og opbygger vores tilpasning nu, vil vi have 100 millioner personer mere, som vil leve i fattigdom i 2030, forklarer John Roome, leder af Verdensbankens afdeling for klimaforandringer, til AFP (citeret fra DR).
Klimainvesteringerne har altså både til formål at mindske udledningen af CO2, men også at klimatilpasse i områder, hvor mennesker lider under konsekvenserne af klimaforandringerne.
- Investeringerne i klimatilpasning skal for første gang vægtes ligeså højt, som investeringerne i nedsættelse af drivhusgasser, forklarer Verdensbanken, og John Roome uddyber her:
- Vi må bekæmpe årsagen, men også tilpasse os konsekvenserne, som ofte er dramatiske for verdens fattigste.
Kilde: DR