Der er brug for stærke fællesskaber, hvis vi skal bremse klimakrisen, lyder det fra Building Green. Energiforum Danmark tager aktivt del i fællesskabet med Learning Session om, hvorfor bæredygtigt byggeri er intelligent.
Hvis vi ikke får reduceret vores udledninger af CO2 markant over de næste 10-15 år, står vi over for en klimakrise med temperaturstigninger på 1,5 grad og over. Det har FN’s Klimapanel slået fast i en rapport, der bygger på mere end 7000 forskningsresultater.
Byggebranchen er en af de helt store syndere med næsten 50% af al CO2 udledning på globalt plan. Hvis vi skal vende udviklingen, kræver det samarbejde, lyder det fra Building Green, der derfor har sat bæredygtige fællesskaber øverst på programmet:
Bæredygtigt byggeri er intelligent
Energiforum Danmark er tilhængere af Building Greens budskab om, at vi bliver stærkere af vidensdeling og samarbejde på tværs af fagområder og virksomheder.
På messen får du mulighed for at lægge vejen forbi Energiforum Danmarks Learning Session, som finder sted d. 30/10 kl. 15.30-16.30. Her bliver du klogere på, hvorfor Business Intelligence og IOT bør være en integreret del af driften i det bæredygtige byggeri. Det giver nemlig værktøjer til konkrete handlinger på alle niveauer i organisationen, fra økonomidirektøren til driftsfolkene.
De håndgribelige og øjeblikkelige resultater af forbruget, som den datadrevne tilgang til bygningsdrift giver, sikrer nye muligheder for en mere aktiv handling på energieffektivisering og bedre komfort i vores bygninger. Så kom med, og bliv klogere på, hvordan man med data kan komme væk fra de kedelige afrapporteringer og regneark, til en mere direkte visualisering af brug og forbrug.
Klimalov som det helt store fællesskab
På Building Green vil den nye klimalov klimalov blive diskuteret intenst på og uden for scenen. Hvor stor indflydelse den nye lov får på byggebranchen er endnu uvist, men den vil helt sikkert give dønninger langt ind på byggepladsen.
Building Green slår dørene op i Forum den 30. - 31. oktober til årets største grønne byggeevent. Det er 9. gang, Building Green afholdes i København. Hold øje med programmet når det lander i uge 34.