Her på siden har vi kunne rapportere fra en ophedet debat om brugen af biomasse, og tal er fløjet frem og tilbage. Nu har Energistyrelsen opdateret sin opgørelse af brugen af træpiller.
Træpilleundersøgelsen har kortlagt den samlede forsyning med træpiller til det danske marked i 2018.
Kortlægningen viser, at der i 2018 blev fremstillet 200.000 ton træpiller i Danmark, mens nettoimporten udgjorde 3 mio. ton. Af det samlede forbrug på næsten 3,2 mio. ton træpiller til energiformål blev der omsat knap 2,1 mio. ton i forsyningssektoren, mens godt 0,9 mio. ton blev brugt hos private inkl. landbrug og 0,16 mio. ton i industri og offentlige bygninger.
Det samlede forbrug er godt en halv million ton højere end i 2016 og skyldes bl.a., at omstillingen fra kul til biomasse på flere store anlæg er blevet fuldt indfaset fra 2017. Samtidig har der de senere år været stigende interesse hos private forbrugere for træpillefyrede ovne.
Læs hele rapporten her.