En fælles front er dannet mellem Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri og Dansk Erhverv i et fælles høringssvar til Energistyrelsen om ændringer i bekendtgørelsen for energispareordningen.
Energispareordningen lakker nemlig mod enden med dens endelige afslutning d. 31. december 2020.
Og den tvivl og uvished i branchen, som hænger ved netop ordningens afslutning, er den fælles front bekymrede for. Det fremgår af det fælles høringssvar.
Tvivl om kravene til dokumentation af omkostninger og uvished om vilkårene for energispareordningens ophør har ifølge organisationerne forsinket en række projekter i den seneste tid.
Den fælles front mener derfor, at virksomhedernes målopfyldelse af Energispareaftalen er under et alvorligt pres, hvis ikke reglerne i ordningen præciseres.
– I modsat fald risikerer vi at bremse udviklingen af et markedsbaseret energisparearbejde, som vi har arbejdet for gennem de sidste mange år, siger viceadministrerende direktør i Dansk Energi Anders Stouge i en pressemeddelelse.
Dyre energibesparelser
Energispareaftalen blev indgået i december 2016 mellem energi-, forsynings- og klimaministeriet og energiselskaberne for el, naturgas, fjernvarme og olie.
Energiselskaberne har med aftalen forpligtet sig til at spare omkring 10 PJ om året indtil 2020, hvilket har åbnet op for et energibesparelsesmarked mellem energiselskaberne og f.eks. erhvervslivets virksomheder.
Men uvisheden for branchen kan betyde, at energiselskaberne får svært ved at finde energibesparelserne, og det kan blive dyrt, fremhæver Dansk Fjernvarme.
– Omkostningseffektiviteten kan risikere at komme under voldsomt pres hen imod energispareordninges udløb, hvis der bliver mangel på besparelser, og selskaberne dermed tvinges til at indkøbe meget dyre besparelser, skriver Dansk Fjernvarme i et separat høringssvar til Energistyrelsen.
Energispareordningen erstattes af en samlet pulje på 500 mio. kroner årligt til energieffektiviseringer i erhvervslivet og eksisterende bygninger som følge af energiaftalen 2018.