På en regnfuld sommerdag kan det virke komisk, men Danmark er foregangsland når det gælder solvarme og der er potentiale til meget mere.
I følge DR.dk står Danmark for 75 pct. af verdens samlede solvarmeareal, men vi udnytter kun en brøkdel af potentialet. I Danmark udgør solvarme nemlig kun 2 pct af varmeforbruget, men det er muligt at nå op på næsten 15 pct, udtaler Simon Furbo fra DTU til DR.dk
I følge Simon Furbo er solvarme en overset energikilde og han udtaler bl.a. til DR.dk:
"I EU bruger man cirka 50 procent af alt vores energiforbrug til varmeformål. Det vil sige, at der er et kæmpe potentiale for solvarme. Men i den politiske diskussion er der faktisk udelukkende fokus på elektricitet, solceller og vindmøller. Det er også vigtigt, men solvarme er fuldstændig overset i diskussionen"
På Solvarmedata.dk kan du se hvor der i dag er store solvarmeanlæg i tilknytning til fjernvarmen, og få et indblik i hvad de enkelte anlæg producerer.