De høje energipriser motiverer danskerne til at spare på el og varme, men for mange handler det om mere end at spare penge. En ny undersøgelse fra Energistyrelsen viser, at hver anden dansker er villig til at spare på energien, hvis det kan reducere Danmarks afhængighed af energi fra Rusland. En ny undersøgelse fra Energistyrelsen viser, at der er flere årsager, der motiverer danskerne til at spare på energien. At spare penge og gøre noget godt for klimaet er topscorerne. Men også Ruslands invasion i Ukraine motiverer danskerne til at skrue ned for varmen og tænke mere over, hvor meget el de bruger. Hver anden dansker svarer nemlig i undersøgelsen, der er foretaget i slutning af marts, at én af de ting, der kan motivere dem mest til at spare på energien, er at reducere Danmarks afhængighed af russisk energi. ”Vi kan se, at en stor del af danskerne er motiveret for at spare på deres eget energiforbrug, hvis det reducerer Danmarks afhængighed af russisk energi. Det viser, at danskerne er blevet bevidste om, at energirigtig adfærd er godt for pengepungen, godt for klimaet og godt for vores forsyningssikkerhed,” siger Stine Leth Rasmussen, der er vicedirektør i Energistyrelsen med ansvar for blandt andet energieffektivisering. Det faktiske danske energiforbrug steg i 2021 med 4,8 pct. efter nedlukningen i 2020 på grund af Covid-19 pandemien. Vigtigt at spare på energienEnergibesparelser er afgørende for Danmarks grønne omstilling og energiforsyning på både kort og langt sigt. Derfor er det positivt, at undersøgelsen også viser, at flere end 6 ud af 10 danskere er mere motiverede for at spare på energien end for blot et år siden: ”Energipriserne er steget voldsomt og samtidig skal vi gennemføre en omfattende grøn omstilling, hvor en større del af energiforbruget blandt andet skal drives af vedvarende energi. Det betyder, at vi skal bruge den energi, vi har til rådighed, med omtanke. Heldigvis kan man selv med enkle tiltag reducere sit eget forbrug,” siger Stine Leth Rasmussen, der henviser til, at man på Energistyrelsens SparEnergi.dk kan finde råd og vejledning til, hvordan man kan energioptimere sit hjem. Her er de fem bedste spareråd fra SparEnergi.dk
|