Når Energiforum Danmark den 7. og 8. marts afvikler Energiforum 2023, skal årets Energi- og miljøpris uddeles. Prisen tildeles en virksomhed, organisation eller en person, der har ydet en inspirerende indsats for intelligent energiudnyttelse.
Når afsløringen af dette års vinder af Energi- og miljøprisen finder sted, er det samtidig kulminationen på to dages inspirerende netværksdage på årets største konference i Energiforum Danmark med over 250 deltagere fra hele landet. Onsdag den 8. marts kl. 13.45 løftes sløret for årets vinder.
Energi- og miljøprisen gennem tiden
Energiforum Danmark har uddelt Energi- og miljøprisen siden 1984, og prismodtagerne tæller forskellige personer og organisationer - fra Novo Nordisk og Connie Hedegaard til Skive Kommune og arkitekt Kasper Guldager. Se mere her:
https://www.energiforumdanmark.dk/prisuddelinger/energi-og-miljoprisen/
Årets konference sætter fokus på elektrificering
Energiforum er et årligt event, der samler alle foreningens netværk over to dage. Energiforum Danmark 2023 er et tilløbsstykke for professionelle i alle dele af byggeriets værdikæde med et fælles erklæret mål om at flytte byggeriet i en grønnere og mere bæredygtig retning. Årets konference på Hotel Nyborg Strand sætter fokus på vejen mod elektrificeringen og de udfordringer, der er forbundet med det.
Hvis du endnu ikke har tilmeldt dig Energiforum 2023, kan du stadig nå at få din billet. Tilmeldingsfristen til Energiforum 2023 er den 27. februar.