Energispring og DEAS inviterer til Debatsalon om fremtidens krav til energieffektive og klimavenlige bygninger. Debatsalonen afholdes den 28. september på Frederiksberg og er åben for alle.
Fremtidens krav til vores bygninger bliver mange. Hvad har vi i vente, og hvad kræver det af investeringer, når vores bygninger skal leve op til kommende klimakrav, imødegå ressourceknaphed og blive klar til en anderledes energiforsyning?
Én ting er sikkert - vi skal fortsat reducere energiforbruget i vores bygninger, også selvom energien er grøn.
Disse emner tager vi op på debatsalonen den 28. september, 12.30 - 17.00, hvor partnere i Energispring, Københavns teknik- og miljøborgmester, Line Barfod m.fl. deltager.
Energispring afholder debatsalonen i samarbejde med partneren DEAS. Vi skal debattere, hvad vi gør når:
• Klimaet møder os med nye krav til bygningerne?
• Ressourcerne bliver knappe, og vi skal spare på dem?
• Energiforsyningen ændrer sig radikalt i fremtiden og vi må tilpasse bygningerne?
Det skal vi høre oplæg om, og afslutningsvis skal et debatpanel med bl.a. teknik- og miljøborgmester Line Barfod diskutere, hvor stor villigheden er til at skifte gear og investere mere i at energieffektivisere bygningerne. Pisk eller gulerod?
Målgruppen for debatsalonen er partnere i Energispring, bygningsejere, ejendomsadministratorer, interesseorganisationer og andre interessenter indenfor branchen.
Dagens moderator er Mette Qvist, underdirektør i EjendomDanmark.
Praktiske informationer
Dato: 28. september 2023
Tidspunkt: 12.30 -17.00
Sted: DEAS, Dirch Passers Allé 76, 2000 Frederiksberg C
Tilmelding
Tilmeld dig debatsalonen ved at sende en mail til energispring@tmf.kk.dk
Oplys dit navn, mail og virksomhed