ZEBRAFISH - et digitalt værktøj til at sikre et godt indeklima ved energirenovering af bygninger
Mange bygningsejere står i dag med overvejelser om, hvilken indflydelse eventuelle energirenoveringer vil have på kvaliteten af bygningens indeklima.
Rambøll har udviklet et digitalt værktøj kaldet ZEBRAFISH, som kan analysere både indeklima, energiforbrug og CO2-udledninger i en bygning i forhold til forskellige energibesparende tiltag.
Programmet henter data direkte fra energimærkerne og emissionsfaktorer hentes fra internationale databaser, det danske Bygningsreglement, etc.
Det er også muligt at hente bygningens geometri digitalt. Hermed er det muligt hurtigere og løbende at simulere forskellige løsninger og deres indvirkning på energiforbruget og kvaliteten af indeklimaet.
Bygningsejere og driftsorganisationer kan med værktøjet ZEBRAFISH sikre, at de bedste beslutninger tages i forhold til at få et lavere energiforbrug og et godt indeklima uden at gå på kompromis.
Programmet tager hensyn til fremtidige forventede klimaforandringer med stigende udetemperaturer, fugtforhold, etc. og er ikke kun baseret på historiske vejrdata.
Hvordan bidrager ZEBRAFISH til den grønne omstilling?
En simulering med det digitale værktøj ZEBRAFISH kan regne på tusindvis af kombinationer af ændringer. Det er muligt at etablere en baseline for energiforbruget og ydeevnen og derefter foretage en dynamisk modellering på tværs af mange forskellige kombinationer med henblik på at identificere de tiltag, der giver det bedste indeklima og laveste energiforbrug fremadrettet.
På denne måde får bygningsejeren en mulighed for at se konsekvenserne på kvaliteten af indeklimaet ved forskellige renoveringsscenarier.
Læs mere her: