Middelfarts klimachef om den grønne omstilling: "Det eneste forkerte, vi kan gøre, er ikke at gøre noget"

Ambitionen for Middelfart Kommune er klar: De vil være frontrunner i den grønne omstilling.  

I 2020 vedtog kommunen en ambitiøs klimahandlingsplan. Senest i 2030 skal kommunen reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct., og i 2050 skal den fynske kommune være klimaneutral – og gerne før.  

Allerede i 2017 gennemførte Middelfart Kommune det første klimafolkemøde, der er blevet afholdt hvert år lige siden – i 2024 med en rekorddeltagelse på over 40.000 mennesker.  

En af initiativtagerne til klimafolkemødet er Morten Westergaard.  

Siden 2008 har han været ansat som Middelfart Kommunes klimachef.  

Derudover er han medstifter og forperson i Energifællesskaber Danmark, der fremmer energifællesskaber gennem netværk og vidensdeling, samt medlem (fra 2024) af det rådgivende udvalg til DMI's Nationalt Center for Klimaforskning. Han er også medlem af Aalborg Universitets Missionboard for en grøn energiforsyning. 

Grøn omstilling er som teenagesex

Morten Westergaard farer dog ikke vild i de mange kasketter. Den røde tråd i hans arbejde med den grønne omstilling er klar:  

”Klimaledelse handler grundlæggende om, hvordan vi får klimaplanerne ind i de kommunale medarbejderes kerneopgave på en meningsfuld måde. Indsatserne og initiativerne til at fremme den grønne omstilling skal både komme oppe fra øverste sted og gro nede fra. Alle bidrag er vigtige”, siger han og slår pointen fast: 

“Det værste, vi kan gøre ift. den grønne omstilling, er slet ikke at gøre noget”.  

Som klimachef har Morten Westergaard gjort op med den gamle forestilling om, at klima og bæredygtighed kan tørres af på kommunens Teknik og Miljø-afdeling.  

Klima og bæredygtighed skal bredes ud og tænkes ind i den daglige drift i alle forvaltninger, og ledere og medarbejdere i kommunen skal gå forrest.  

“Vi skal nå meget langt på kort tid, hvis vi skal nå i mål med vores nationale klimaforpligtigelser. Der skal handling til, og det kan næsten kun gå for langsomt”, siger han og fortsætter: 

“Jeg plejer at sammenligne den grønne omstilling med teenagesex: Alle snakker om det. Få gør det. Og de, der gør det, gør det dårligt. Kun hvis vi alle sammen stempler ind i arbejdet med den grønne omstilling med mod, vilje og fantasi, kan vi også få reproduceret en mere bæredygtig verden”. 

Borgmester bakker op om bæredygtighed 

Middelfart Kommune har i den grad stemplet ind i den grønne omstilling.  

Klima og bæredygtighed er tænkt ind i alle handlinger og beslutninger – både i det overordnede politiske arbejde og i medarbejdernes hverdag. 

Middelfart Kommune etablerede for flere år siden et grønt forum, hvor borgmesteren, Johannes Lundsfryd Jensen, er formand. Udover borgmester og kommunaldirektør deltager 20-25 sagsbehandlere fra alle afdelinger.  

Formålet med det grønne forum var at blive bedre til at indlejre klima & bæredygtighed i beslutningsoplæg.  

Møderne står klimachef Morten Westergaard for at forberede og afvikle. Og samarbejdet i det grønne forum sender et vigtigt signal om, at klima- og bæredygtighedsdagsordenen prioriteres højt i den politiske ledelse. 

“Der skal lyde en kæmpe hyldest til min borgmester Johannes Lundsfryd Jensen. Han har deltaget i samtlige møder i det grønne forum, og det giver jo vores arbejde med den grønne omstilling en kæmpe legitimitet. At borgmesteren er med siger jo til omverdenen: “Vi prioriterer det her arbejde. Det er et ønske fra øverste sted”. Jeg ville ikke gide være i Middelfart Kommune, hvis det ikke var for en borgmester som ham”, siger Morten Westergaard. I dag lever det grønne netværk i en ny tværgående variant. 

Mikrohandlinger har maksimum effekt 

Middelfart Kommune er ifølge klimachefen “en af de første politiske organisationer i Danmark, måske i hele verden”, som indbygger hensynet til klima og bæredygtighed i alle relevante politiske sagsfremstillinger.  

Siden 2021 har klimavurdering af alle budgetforslag ift. deres udledning af drivhusgasser været en systematisk del af budgetplanlægningen. 

“Hvis der skal gives penge til et nyt skoletag eller en ny rundkørsel fx, så er der nu et punkt, der hedder “klima og bæredygtighed”. Og det udfylder man så efter bedste evne”, siger han.  

Derudover adresserer kommunen også klima og bæredygtighed i udviklingssamtaler for både medarbejdere, ledere og grupper (MUS, LUS og GRUS) med en skabelon, hvori et af de obligatoriske spørgsmål lyder: “Hvordan kan du bidrage til den grønne omstilling?” 

“Svaret på det spørgsmål, er der ikke nogen manual på. Jeg er ikke ude på at lave mikromanagement. Tværtimod er formålet jo at få medarbejderne til selv at tage stilling til, hvordan de kan tænke klima og bæredygtighed ind i deres arbejde. Det er et værktøj til at omfavne alle sektorer, for vi har brug for at alle bidrager”, siger Morten Westergaard og kommer med nogle eksempler. 

“For nogen kan det være at sortere affaldet bedre. For andre kan det være at sænke temperaturen nogle grader i deres bygninger. For andre kan det være en beslutning om at droppe bilen og tage cyklen, når den årlige personaleudflugt skal afholdes. Det er mange bække små, men succes har det jo med at avle succes. Så jeg er stor fan af mikrohandlinger. De har maksimum effekt”. 

I fællesskab kan vi frelse klimaet 

Siden klimaplanens vedtagelse i 2020 har Middelfart Kommune igangsat et stort antal konkrete projekter og indsatser, der har flyttet Middelfart på klimadagsordenen.  

Problemstillingerne med klima og bæredygtighed er ikke isoleret til ét område, søjle eller silo.  

Derfor må og skal arbejdet også gå på kryds og tværs af disse og inddrage både borgere og civilsamfund. 

“Klimaledelse er en fællesopgave, og vi er godt på vej fra idé og politisk mål til ejerskab og et fælles mindset. Dermed ikke sagt, at der ikke er plads til forbedringer. For selvfølgelig er der det. Vi har også begået fejl, og kommer sikkert også til at begå flere. Men hellere prøve og fejle, end slet ikke at prøve”, siger han og slutter: 

“Jeg er som danskerne formentlig er flest. Mange af os har et middelsvært frelserkompleks og vil virkelig gerne gøre noget for den grønne omstilling. Det rører os jo på et personlig plan det her. Ingen af os kan frelse kloden alene, men hvis vi handler i fællesskab, så tror jeg på, at vi kan vende udviklingen. Det er jeg faktisk sikker på”, siger han.