Fra verdensmål til hverdagsmål: FA09 optimerer varmedriften

Adfærdsdesign - Energisprings fjernvarmeskilte

En af Energisprings kongstanker er, at adfærd og klog drift af varmecentralen er alfa og omega i den grønne omstilling af Københavns bygningsmasse. På den baggrund har partnerskabet udviklet adfærdsdesign-værktøjer, der skal klæde hverdagsbrugerne i en bygning på til god forbrugeradfærd og driftspersonalet til at optimere ejendomsdriften. 

Et af værktøjerne er et sæt af otte fjernvarmeskilte, der kan hjælpe ejendomsfunktionærer med forskellig uddannelses- og erhvervsbaggrund til at passe varmecentralen. Otte farvede fjernvarmeskilte med tilhørende instruktionsfilm og en tjekliste, der skal gennemgås hver måned i vinterhalvåret, kan bruges til at uddanne driftspersonalet til at optimere varmedriften. 

I Energispringsekretariatet var vi nysgerrige over for, hvordan FA09 bruger fjernvarmeskiltene i den daglige ejendomsdrift og kompetenceudvikling af deres ejendomsfunktionærer. Derfor mødte vi Jannik Steen Andersen, energispecialist og Lars Nørgaard, afdelingschef for ejendomsdrift i FA09’s hovedkontor til en snak om optimering af boligafdelingernes varmecentraler.   

Styr på varmecentralen

Bestillingsordren på 98 eksemplarer af fjernvarmeskiltene sker på baggrund af FA09’s udvikling af en ny screeningsstandard og en opdatereret drifts- og vedligeholdelsesmanual (DV-manual). Fjernvarmeskiltene supplerer manualen og hjælper dermed ejendomsfunktionærerne med at styre varmecentralen. 

 ”Fjernvarmeskiltenes visuelle udtryk med korte tekster og QR-koder til korte videoer kan være en stor hjælp for driftspersonalet i en travl dagligdag. Skiltene bliver monteret i forbindelse med en opmærkning af centralvarmesystemets forskellige komponenter. Skilte og opmærkning indgår herefter i en opdateret DV-manual. Alle vores ejendomsledere har været inddraget og har bidraget med inputs til udviklingen af den opdaterede DV-manual,” fortæller Jannik Steen Andersen.

I et kalenderformat med fast frekvens systematiserer DV-manualen arbejdsgange med delpunkter, der giver et overblik over driften af varmecentralen. Her beskrives det trin for trin, hvad man skal gøre, hvornår og hvordan. På pædagogisk vis ledsages manualen af billeder af anlægget – vel at mærke af det specifikke anlæg på adressen. Manualen indeholder også et luftfoto, hvor alle rum og ejendomme i en afdeling udpeges med numre, så man kan få det forkromede overblik. Billederne kan desuden hjælpe en ejendomsfunktionær, hvis han/hun skal tilkalde en VVS-installatør, men ikke kan forklare driftsproblemet. 

Driftspersonalet, har været inddraget i processen med at designe DV-manualen. Det medvirker til, at de både slutter op om at bruge manualen og anerkender den som et nyttigt redskab. 

Den nye screeningsstandard har indtil videre været anvendt i nogle enkelte afdelinger, men fra 2025 skal alle FA09’s varmecentraler screenes efter samme standard. FA09 har ved gennemgangen af varmedriften oplevet, at ECL eller CTS er sat forkert op. For hver afdeling tages der individuelt stilling til, hvad der er brug for, og screeningmanualen tilpasses med en specifik beskrivelse af ECL og/eller CTS samt forslag til optimering. 

Rebranding og kompetenceudvikling af varmemesteren

For at tiltrække medarbejdere til at varetage varmedriften har FA09 ’rebrandet’ jobtitlerne på driftspersonalet. I mange yngre personers ører lyder ’vicevært’ og ’varmemester’ gammeldags. Ordenes lidt Huset på Christianshavn-agtige præg vækker ikke genklang, mens stillingsopslag om jobfunktioner, der på nudansk hedder ’ejendomsfunktionærer’, ’ejendomsservicetekniker’ og ’ejendomsledere’ tiltrækker ansøgere med vidt forskellig baggrund: En hel del håndværkere, men også bagere, kontoruddannede, ingeniører, m.fl. Alt i alt en bred pallette af personer med varierende kompetencer, uddannelser og erfaringer.

For at ensrette og præcisere de rette kompetencer for varmedrift har FA09 med støtte fra Københavns Kommune i 2024 udviklet et koncept for kompetenceudvikling, der skal uddanne ejendomsledere og ejendomsfunktionærer i bæredygtig ejendomsdrift trods stor diversitet. Sammen med HR-afdelingen har de udviklet en kompetenceudviklingsplan for alle driftsfunktioner med en oversigt over, hvad medarbejderne konkret skal kunne. Som FA09 skriver om baggrunden for initiativet:

”Boligafdelingernes medarbejdere varetager i dag en bred portefølje af arbejdsopgaver inden for vedligeholdelse og renovering af driftstekniske installationer, hvor digitaliseringen og kompleksiteten i håndteringen er stigende. For at sikre gode og sunde boliger med et lavt energiforbrug, er det derfor nødvendigt at opkvalificere boligafdelingernes medarbejderes kompetenceniveau.”

FA09 tilbyder et tredages kursusforløb, hvor medarbejderne også undervises i fordele ved brug af DV-manualer. Undervisningen foregår i de lokale afdelinger, så deltagerne kan stille spørgsmål til konkrete installationer og problemstillinger. Desuden driver de et netværk for ’faglige fyrtårne’ eller ’superbrugere’, som kan kontaktes, hvis man behøver hjælp. Disse ressourcepersoner underviser i drift på stedet, tilpasset de lokale behov, ligesom driftschefer gennemgår runderingen og kalenderen med årshjulet på en årlig markvandring. Ifølge Jannik Steen Andersen er læringen af forløbet, at det er vigtigt at skabe processer, så de kan tilpasses det overordnede årshjul såvel som driftspersonalets individuelle forudsætninger.

Fra verdensmål til hverdagsmål - Det skal gøres målbart!

FA09 har udviklet en bæredygtighedsstrategi, der udgør en slags etisk kompas, Man er ikke bleg for at tage store ord i munden når en kernefortælling om bæredygtighed skal formuleres. Som der står på FA09’s hjemmeside, ønsker Strategi 2025 at forbinde alle skalaer: ”Vi vil hjælpe vores boligorganisationer til at få omsat FN’s verdensmål til hverdagsmål”. Men hvad betyder det nærmere bestemt? Jannik Steen Andersen og Lars Nørgaard uddyber: ”I dag er FN’s Verdensmål blevet allemandseje - en agenda, som alle abonnerer på. Med tanke på boligforeningerne og beboerne gælder det om at gøre det konkret og målbart i forhold til renovering, baseline på fjernvarme, m.m. Alt hvad vi laver skal gøres målbart. Vi skal gøre det svære spiseligt og til et hverdagspunkt for beboerne.”

Hvis verdensmålene skal gøres relevante som hverdagsmål i beboernes egen baghave, må de gode intentioner altså omsættes til håndfast handling. Målbare resultater kan motivere beboerne og driftspersonalet til at bakke op om grønne tiltag i boligafdelinger, hvor beboerdemokratiet som bekendt har mandatet og stemmeretten.

Generelt oplever FA09 dog, at bæredygtighed er i høj kurs. Beboerne er ressourcebevidste, kender til Parisaftalens mål og kobler klimadagsordenen til energi- og renoveringstiltag i afdelingerne. På afdelingsmøderne efterspørger de lejere, der vil have solceller på taget, fx information om produktionsforhold, CO2-aftryk og levetid. Og hvis de vil have lagt et skifertag, vil de have skifer fra Bornholm, ikke Kina. Andre ønsker renoveringer med cirkulære løsninger og vedvarende energi.

Jannik Steen Andersen og Lars Nørgaard fremhæver også, hvordan FA09 formidler energispareråd til beboerne: ”Energieffektiviseringer skal selvfølgelig være rentable. Beboerne skal derfor også mærke den økonomiske besparelse, samt den sundhedsmæssige vinkel, der er ved at tilvælge den grønne omstilling. Hvis vi ser bort fra generelle krav og reguleringer i branchen, så er det boligorganisationerne og beboerdemokratiet, som sætter kursen for den grønne omstilling.  I dag er der fokus på den bæredygtige dagsordens tre bundlinjer på alle niveauer i den almene sektor. Det være sig uddannelser og kurser for medarbejdere samt medlemskaber og netværk med tværfaglig vidensdeling. Det er en spændende dagsorden, som vores beboerdemokrati efterspørger i stigende grad.”

Til slut spørger vi om den almene sektor med sin non-profit profil egner sig særligt til at afprøve klimatiltag, da den ikke som andre bygningsejere og –administratorer hæmmes af benspænd om økonomisk profit. Jannik Steen Andersen og Lars Nørgaard kommer med et bud: ”Den almene sektor er demokratisk. Nye tiltag skal derfor besluttes af boligafdelingernes beboere. Der kan derfor være mange meninger, holdninger og følelser i spil, når nye tiltag ønskes implementeret. Gennem de mange og brede samarbejder i branchen deles både gode og dårlige erfaringer flittigt. Vi skal derfor ikke opfinde den dybe tallerken hver gang vi afprøver nye tiltag af. Men tit er der en økonomisk begrænsning, der ender med at blive stopklods for de ”sjove/skæve” tiltag”. Selvom FA09’s pengekasse ikke er uudtømmelig, er idérigdommen stor, og vi går opløftede og inspirerede hjem efter samtalen.