BL: 5 anbefalinger til energirigtig drift
Hos BL har vi siden 2014 arbejdet med at effektivisere driften af de almene boligområder på mange områder.
Det gælder både den daglige drift og energibesparelser, men også med et særligt fokus på indkøbsområdet i forbindelse med boligaftalerne 2015-2020 samt den grønne bolig aftale fra 2021-2026.
Vi har i BL og DriftsNet haft et tæt samarbejde med boligorganisationerne og effektiviseringsenheden under boligstyrelsen.
DriftsNet er omdrejningspunktet – en faglig platform og et fælles forum for direktører, driftschefer, specialister samt øvrige ledere.
Sådan opnår du effektiv drift
I DriftsNet har vi etableret en række netværk inden for drift, indkøb og digitalisering. Her har fokus har været på at arbejde med at forandre kulturen og tilgangen til det at drifte bygninger og boligområder.
I netværkene mødes de ansatte i boligorganisationerne med et fælles mål om at blive klogere sammen og videns dele om driftsarbejdet i den almene boligsektor ved at sikre adgang til:
- Indsigt og ny viden
- Best practice
- Netværk
I 2015 blev Effektiviseringsenheden oprettet som en del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Det indgik i Boligaftalen fra 2014, at den almene sektor skulle effektivisere for 1,5 milliarder, og Effektiviseringsenheden har støttet arbejdet med at nå målet.
Enheden måler effektiviteten i de almene boligafdelinger ved hjælp af benchmarking.
Og hvis en boligorganisation vil være mere effektiv, så er det ifølge Effektiviseringsenhedens analyser skal organisationen opfylde følgende tre krav:
- Boligorganisationen har en kultur, hvor hver en krone tæller.
- Boligorganisationen har en tydelig rollefordeling mellem boligadministrator, organisationsbestyrelse og afdelingsbestyrelse.
- Boligorganisationen laver klare aftaler med beboerne om, hvilken service de kan forvente.
5 anbefalinger om energirigtig drift
På energiområdet har vi i forbindelse med et større projekt mellem Energispring, AAB København, Domea, KAB og DAB og BLs DriftsNet set på, hvordan man kunne optimere driften af varmecentralerne gennem brug af data og intelligent energistyring.
Erfaringerne fra pilotprojektet ”Intelligent energistyring i almene boliger” i København viser dog, at implementering af teknologien alene ikke giver den ønskede forandring – nemlig at få databaseret energistyring til at være en integreret del af den energirigtige drift ude i boligafdelingerne.
Der skal mere og andet til. Derfor har vi lavet følgende fem anbefalinger som et resultat af projektet.
De 5 anbefalinger om energirigtig drift i den almene boligsektor
- Formulér en strategi med klare mål
Implementering af intelligent energistyring i en organisation er et forandringsprojekt. En egentlig strategi med konkrete mål for energibesparelser skal sikre, at I i ledelsen hos boligorganisationen og afdelingsbestyrelsen kontinuerligt efterspørger specifikke handlinger og dokumenteret fremdrift hos de medarbejdere, der har ansvar for den daglige drift af fjernvarmeanlægget. - Tag et direkte ansvar for at drifte varmecentralerne
Fageksperter fra centralt hold i boligselskabet eller boligorganisationen kan ved at komme oftere i varmecentralerne, få bedre føling med, hvad der sker i driften, og hjælpe afdelingsbestyrelserne og de lokale driftsfolk til en mere fokuseret indsats. - Fastlæg arbejdsgange for energirigtig drift og intelligent energistyring
Timeaflæste data om forbrug af vand, varme og adfærd i de enkelte boligafdelinger er værdifulde. Driftsorganisationen skal dog være parat til at nyttiggøre data, for at potentialet kan synliggøres og efterfølgende realiseres. Det indebærer, at I i driftsorganisationen definerer, hvem der skal bruge data, til hvad, på hvilke tidspunkter og hvordan data præsenteres for jer i ledelsen.
- Styrk driftsmedarbejdernes kompetenceniveau
Det er en specialiseret opgave at udføre effektiv drift og intelligent energistyring. Det er nødvendigt at I prioriterer driftsopgaven i varmecentralen og opkvalificerer medarbejdere. Start allerede med en klar kompetencebeskrivelse, når I rekrutterer og send medarbejderne på målrettet efteruddannelse. - Synliggør driftssuccesen med økonomiske gevinster for beboerne ved intelligent energistyring over for afdelingsbestyrelserne
Der vil nogle steder være hurtige økonomiske gevinster ved energirigtig drift og intelligent energistyring, og de fleste steder vil der være det over tid. Benchmark på tværs af afdelinger kan synliggøre den gode businesscase.
Læs mere:
Relaterede artikler