Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Viden og temaer
  3. · 06-06-2024 Få styr på energien: Videoguides til energirigtig drift

Få styr på energien: Videoguides til energirigtig drift

Af: Janne Roest-Madsen, netværkskoordinator hos Energiforum Danmark
06. jun. 2024
Er du ansvarlig for den daglige drift af varme og ventilation? Eller for planlægning og indkøb af belysning? Eller står du for at drifte fjernvarmeanlægget i kælderen? Så kan du hente råd og vejledning i Energisprings og HOFORs korte film om energirigtig drift.
Varmekalder 1244X700
Foto: Colourbox

Er du i tvivl om, hvor du kan sætte ind i forhold til energirigtig drift, præsenterer Energispring i samarbejde med HOFOR en række tiltag, der er blevet til 45 korte videoer, der skal understøtte udbredelsen af energirigtig drift.

Tjekliste til energirigtig drift

I videoerne kan du se, hvordan du med simple tiltag kan reducere energiforbruget i kontor- og boligejendomme.

Videoerne er gratis at tilgå og har en varighed på 3-4 minutter.

De sætter blandt andet fokus på energirigtig belysning, energirigtig drift af ventilationsanlæg og varmedrift.

Som driftsansvarlig kan du bruge dem som en reminder eller en tjekliste til at eliminere unødigt energiforbrug i din bygning.

Videoguides fra Energispring

Du kan finde videoerne om belysning, ventilation, fjernvarme og videoer specielt til boligforeninger på Energisprings hjemmeside:

45 korte film om energirigtig drift | Energispring (kk.dk).

Fejl i fjernvarmekælderen

Energirådgivere hos HOFOR ser ofte de samme fejl gå igen, når de besøger landets varmecentraler.

Derfor står HOFOR i samarbejde med Energifspring bag 14 korte videoer, hvor du kan få viden om, hvordan de mest gængse fejl opstår, hvordan man opdager dem, og hvad man kan gøre ved dem.

'Mest sete fejl i varmekælderen' - Her er top 3 over flest visninger på Youtube 

  1. Snavset varmeveksler (16.685 visninger) 
  2. Fejlindstilling af pumper (12.840 visninger)
  3. Fejl på trykekspansionsbeholdere (11.138 visninger)

Kilde: Youtube, 28.05.2024

HOFOR på YouTube

Se videoguides om Fejl i fjernvarmekælderen: 
Mest sete fejl i varmekælderen - Introduktion (youtube.com).

Se videoguides om ventilation: 
Energirigtig drift af ventilationsanlæg - YouTube.

Se videoguides om fjernvarme: 
Optimering af varmedrift i kontor- og boligejendomme - YouTube.

Hvem er Energispring?

Energispring er en del af Københavns Kommunes indsats for at reducere energiforbruget i bygninger.

Energispring er en del af KBH 2025 Klimaplanen og består af 56 partnere – bygningsejere, administratorer og interesseorganisationer.

Energisprings sekretariat drives af medarbejdere fra Teknik- og Miljøforvaltningen, HOFOR og Københavns Ejendomme og Indkøb.

Læs mere på Energispring

Relaterede artikler

Sparerad
17. nov. 2022 Af: Bjarne Dalgaard, rådgiver i Energi og Indeklima ved Transition
Energibesparelser i en krisetid: 6 gode råd til at komme billigere gennem vinteren
Skole Tema
07. apr. 2022 Af: Mathilde Johanne Cordua, konsulent ved Rambøll Energi
Kommune vil skabe motiverende læringsmiljøer med klimaomtanke
Favrskovkommune 1244X700
06. jun. 2024 Af: Martin Dyrmose Sørensen, energiansvarlig hos Favrskov Kommune
Favrskov Kommune har stor succes med databaseret energiledelse