Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Viden og temaer
  3. · 06-06-2024 Favrskov Kommune har stor succes med databaseret energiledelse

Favrskov Kommune har stor succes med databaseret energiledelse

Af: Martin Dyrmose Sørensen, energiansvarlig hos Favrskov Kommune
06. jun. 2024
Databaseret energiledelse kan give energibesparelser og CO2-reduktioner, optimere bygningsdriften samt styrke indeklimaet. Det viser erfaringerne hos Favrskov Kommune.
Favrskovkommune 1244X700
Martin Dyrmose Sørensen er energiansvarlig hos Favrskov Kommune. Foto: Favrskov Kommune

Favrskov Kommune er en grøn kommune med store ambitioner på klimaområdet.

Det står klart i vores klimaplan for 2025, hvor vi bl.a. har sat os et mål om at halvere CO2-udledningen fra den kommunale bygningsdrift i forhold til 2009 – samt at halvedelen af energien til næste år skal stamme fra vedvarende energi.

For at nå disse mål har vi hos Favrskov Kommune udarbejdet en strategi for, hvordan data om bygningsdriften kan bruges mere aktivt –  samt ikke mindst bruges af de personer, der arbejder i bygningerne til dagligt. 

Strategien er en såkaldt ‘databaseret energiledelsesstrategi'. Dvs., at den er forankret i toppen af organisationen, hvor direktionen og politikerne sidder. 

Strategien er forankret i toppen, hvor afdelingsledelsen, direktionen og politikere sidder, men den er styret af det operationelle personale, som monitorerer og analyserer data og fejlfinder ud fra datapunkterne. 

I det operationelle niveau er indsat en såkaldt Energileder, som er daglig leder for hele strategien. 

Det sidste niveau er selve driften – der, hvor det tekniske servicepersonale sidder. 

Dette såkaldte driftsniveau er en stor del af strategien og en forudsætning for, at databaseret energiledelse overhovedet kan blive en succes. 

Ingen kender bygningerne så godt som det servicepersonale, der arbejder i dem dagligt. De ligger inde med et stort kendskab til det eksisterende driftsmiljø i deres bygninger ned til mindste detalje.

Denne viden kan bruges af personer i det operationelle niveau til at få inspiration til energibesparelser, samt belyse registrerede udsving i energiforbrug fx.

Img 1356

Martin Dyrmose Sørensen. Foto: Favrskov Kommune

Det daglige arbejde med energiledelse

I det daglige er det driftsniveauet, som selv skal holde øje med deres energiforbrug. 

Dette gøres ved at alarmer og afvigelser visuelt bliver fremhævet i platformen PowerBI eller via Energy Management System, EMS. 

PowerBI platformen er udviklet til at give driftspersonalet et hurtigt overblik over bygningsdriften. 

Finder driftspersonalet afvigelse, skal der laves dybere analyse af driften via EMS-systemet. Denne analyse er oftest lavet i samarbejde med det operationelle niveau. 

Viser analysen, at der er behov for inspektion af bygningen, udføres dette i samarbejde mellem driftspersonale og operationelle niveau. 

Der bliver i inspektionerne lagt stor vægt på at driftspersonalet på stedet er med i inspektionerne.

Hen over året arbejder vi ud fra et årshjul, hvor faste møder, afrapporteringer og opfølgninger er nedskrevet.

Det er energilederen der i det daglige arbejder med årshjulet samt al rapportering og indkaldelser.

Arshjul

Favrskov har udarbejdet et årshjul for energiledelse, som der arbejdes ud fra dagligt. Foto: Favrskov Kommune. 

Ud over de årlige punkter i årshjulet bliver der løbende indført opfølgninger i mindre teams.  

Dette gøres én gang om måneden, hvor energilederen kommer ud og tager en snak med energiteamet. Her holdes dagsordenen meget åben, og selv små ting kan blive vendt.  

Det er ofte på disse møder, vi finder nogle fejl, som ikke normalt vil blive fanget ved de store energiteammøder.  

Møderne gør det også muligt at inddrage personale, som ikke er en del af det daglige energiteam – fx. en driftstekniker på en skole med højt forbrug, vil få indsigt i, hvordan skolen egentlig performer, og måske endda få skærpet interessen for energispild. 

Refleksioner over arbejdet med energiledelse

Efter at have arbejdet aktivt med årshjul og databaseret energiledelse gennem nogle år, er det kommet nogle ting frem i lyset, som er blevet tilset eller ændret ift. kommunens overordnede energistrategi. 

I Favrskov kommune er der et Fælles Ejendomscenter, hvor alt økonomien også drives fra.  

Dette betyder, at den økonomiske gulerod ved energibesparelser for en institution ikke er der.  

Derfor er det vigtigt at finde det driftspersonale, der allerede har interessen og engagementet til at deltage i energiarbejdet. 

Det er vigtigt med opfølgning på alt. Selv om der bare er tale om en lille udskiftning af noget udendørs lys fx, skal det synliggøres over for driftspersonalet, at det godt arbejde med at lokalisere tiltaget. Dette inspirerer driften, og oftest har det afledt en øget interesse i energiarbejdet.  

I det operationelle niveau sidder der to maskinmestre, som arbejder på forskellige arbejdsområder inden for CTS, EMS, energiledelse og driftsoptimering.  

Databaseret energiledelse handler ikke blot om at overvåge og indhente data. Data er kun et godt redskab, hvis det er validt – og hvis det rent faktisk også bliver brugt i praksis.  

Det er vi lykkedes med i Favrskov Kommune, hvilket ikke mindst skyldes, at vi har fået serviceteknikerne med på vognen.  

Den interpersonelle kommunikation mellem de forskellige lag i energibaseret energiledelse er en både essentiel og også virkelig spændende del af arbejdet, der til tider optager lige så meget tid, som den faktiske analyse.

Relaterede artikler

November2022 1244X500
15. nov. 2022 Af: Rebecca Bloch & Sophie Thomsen
Danske kommuner opnår store energibesparelser med smarte ventilatorer
Indeklimaindsats 1244X700 1
21. mar. 2024 Af: Kristian Andersen, byrådsmedlem i Ringkøbing-Skjern Kommune, og Jens Ole Koch, udviklingskonsulent hos Ringkøbing-Skjern Kommune.
Strategisk planlægning effektiviserer kommunal indeklimaindsats på skolerne
Guide 1244X700
16. nov. 2023 Af: Andreas Ebbesen Jensen, journalist hos Energiforum Danmark
Interaktiv guide og kulørte plastikbrikker giver teknisk servicemedarbejdere et tiltrængt kvalitetsløft