Øgede klimakrav øger centralisering af kommunal ejendomsdrift

Det er slut med at overlade drift, styring og energieffektivisering af en stor kommunal skolebygning til den lokale pedel og en pædagoguddannet skoleinspektør.  

Kommunerne ejer 80 pct. af alle offentlige bygninger i Danmark – og drift og optimering er stadig i alt for stort omfang overladt til personale spredt ud over forvaltningerne. 

“Det er i bedste fald held, hvis en kommune lykkes med effektiv drift af sine bygninger med en decentral drift i stedet for et centralt ejendomscenter med ansvar for alle bygninger”, siger Kristoffer Slottved, ekspert i strategisk bygningsdrift i rådgivningsvirksomheden Transition. Han fortsætter: 

“Drift af bygninger egner sig til en central og lidt mere teknokratisk ledelse baseret på data og viden. Der skal data, viden og nye kompetencer og nye typer medarbejdere til, hvis kommunerne skal optimere og spare 1,9 pct. år efter år på energiforbruget, som EU kræver. Det vil drive en centralisering”. 

Kristoffer Slottved har tidligere arbejdet i 10 år med området i Kommunernes Landsforening.  

I dag rådgiver Slottved kommunerne både i at udnytte energidata til strategiske tiltag – og samtidig at huske at få kommunikeret klart og hyppigt til medarbejderne ved en centralisering. 

“I sådan en centraliseringsproces tager man jo noget væk fra nogen – og giver ansvaret til andre centralt. Men jeg hører om eksempelvis skoleledere, der i sidste ende blev gladere for at slippe for driftsansvaret for et område, som de jo ikke er uddannet inden for. Og ofte kan skolelederen også se besparelsen på sit budget”, siger Kristoffer Slottved.   

Central model I Frederikshavn

Frederikshavn kommune har 300.000 kvadratmeter bygninger at drive og vedligeholde.  

I 25 år har kommunen haft en central model for drift og udvikling af energiområdet for at sikre strategiske beslutninger om at investere der, hvor effekten af en energikrone er størst. 

“Energioptimering og rengøring er og bliver jo aldrig kerneopgaven eksempelvis for en skoledeler. Kerneopgaven er i det tilfælde undervisningsmiljøet. I nogle tilfælde reagerer ledere, fordi der forsvinder økonomi og ”magt,” som går til en central organisation. Men bøvlet og arbejdet forsvinder også. Og med en professionel samarbejdspartner i et centralt kontor og dermed klogere investeringer, kan der måske bliver flere midler til kerneopgaven. Mange lederes utilfredshed bliver ofte til tilfredshed”, siger Bo Niebuhr afdelingsleder, Center for Ejendomme i Frederikshavn kommune. 

Bo Niebuhr taler dog hellere om professionalisering og effektiv facility management end blot centralisering, der mere lugter af bureaukrati.  

For at drive og drifte de mange kvadratmeter i en kommune er det nødvendigt at skabe en organisation, der kan løse den strategiske opgave og opfylde de kommende klimamål. 

“Det er afgørende at sikre relevant data og skabe viden til at kunne tage strategiske beslutninger på tværs af bygningsmassen. Og så er det vigtigt med nye typer medarbejdere og kompetencer i en central organisation”, siger Bo Niebuhr, Frederikshavn kommune, der arbejder med energiledelse baseret på den internationale standard for energiledelse, ISO 50001. 

Frederikshavn kommune har nedbragt sit CO2-udslip med tre pct om året siden 2007 – og forventer at kunne gøre dette årligt frem imod 2030, som kravet er. 

Decentralt i Aalborg

Længere syd for Frederikshavn har Aalborg kommune en bygningsportefølje på ca. en mio. kvadratmeter.  

I magistratskommunen er flere af forvaltningerne i sig selv på størrelse med en gennemsnitlig dansk kommune. 

Nordjyllands største kommune har valgt sig egen model for organiseringen. 

Ansvaret som bygherre ligger centralt i kommunen. Det samme gør ansvaret for energiledelsen.  Ansvaret for al drift er til gengæld fordelt ud i de enkelte forvaltninger. 

“Man behøver ikke nødvendigvis et centralt ejendomskontor for at sikre fordele og synergier. Men det kræver volumen. I Aalborg har den største forvaltning dobbelt så mange kvadratmeter som hele Frederikshavn kommune. Det giver volumen til effektiv drift ude i magistraterne, og derfor kan vi med kombinationen af central og decentral drift nå resultater som andre kommuner”, siger bygningschef Peter Munk. 

I Aalborg ser man således fordelene ved driftsansvaret ude i forvaltningerne. 

Lokalt og decentralt ejerskab giver effekt. Ulempen og udfordringen er at sikre kompetencerne til at udføre driftsopgaven bedst muligt. 

“Det er dog min vurdering, at vi samlet set kunne drive både energiledelse og de andre driftsområder mere effektivt med en hel central organisering. Hvor stor effektiviseringen ville kunne blive, kræver en omfattende analyse og undersøgelse, som man politisk ikke vil investere et stort beløb i. Det er der taget stilling til. En sådan effektivisering ville også kræve store ændringer i både organisationer og kulturer for at lykkes”, siger bygningschef Peter Munk. 

Husk dokumentationen

Imens der knokles løs ude i kommunerne for at spare energi og leve op til klimamål og krav, så opfordrer ekspert i strategisk bygningsdrift i rådgivningsvirksomheden Transition, Kristoffer Slottved, kollegerne ude i kommunerne til at huske én ting, når alt lykkes: 

“Husk at dokumentere dine energibesparelser. Først med dokumentation for effekten er du for alvor lykkes. Og med de nye EU-direktiver kommer kravene alligevel meget snart. Dokumentation bliver en del af lovkravet”, siger han.